NR. 4 · JANUAR 09 denne organisering. Udtrykket ”evaluering” må absolut ikke afgrænses, så denne idé om feedback falder uden for begrebet. Udviklingsorienteret evaluering kan have mange former som for eksempel selvvurdering, bedømmelse af kolleger og samarbejdspartnere samt brugerevaluering. Den kan være formativ og summativ. To problemer med udviklingsorienteret evaluering er tilbøjeligheder til Potemkin- kulisser og forekomster af sociale fælder. Ud over udvikling kan evaluering også have kontrol og grundviden som formål. 3. Cand. Psyk. Jan Borgen, UCN sætter fokus på evaluering i forbindelse med sociale kompetencer. Alle mennesker har en personlighed og de fleste har personlige kompetencer. Og de fleste har personlige kompetencer. Uddannelse i et vidensamfund har i de seneste 10 år fokuseret på at støtte den lærendes personlige udvikling. Men det er svært at støtte en udvikling, som er vanskelig at evaluere. Artiklen beskæftiger sig med at finde en konstruktiv vej, der kan forene skolens rammer for undervisning med elevers erkendelse i forbindelse med de veje, deres læring fører dem igennem. Personligheden træder frem, idet elever forholder sig aktivt til det, de er i gang med at lære. Her er afsættet til en vedkommende evaluering også af elevers personlige kompetencer. 4. Lektor Gitte Orlowitz og Afdelingsleder Henning Holt Christensen, Pædagoguddannelsen, UCN, tager fat i sammenhænge mellem evaluering og ledelse. Hvis evaluering skal anvendes til at udvikle uddannelser, er en af ledelsen vigtigste opgaver at udvikle en strategi for udvikling af evalueringskulturen – herunder strategier for udvikling af kommunikation og evalueringskapacitet. Den strategiske ledelse kan i den sammenhæng anvendes til at håndtere de ofte modsat rettede krav, som eksterne og interne interessenter stiller til evaluering. 5. Faglig koordinator Simon Østergaard Møller, Center for kvalitetsudvikling Region Midtjylland skriver om at arbejde med kvalitetsudvikling ved hjælp af kvalitetsmodeller. Mange offentlige sociale tilbud oplever, at der stilles større krav til åbenhed og gennemsigtighed i den faglige praksis, hvilket som regel kommer til udtryk i større krav til dokumentation og kontrol. Omvendt bliver disse krav ofte mødt med skepsis, fordi dokumentationen er uanvendelig for praksis og udgør en stressfaktor for medarbejderne, hvilket i sig selv svækker mulighederne for at øge og sikre kvaliteten i den faglige indsats. Regionernes kvalitetsmodel på det sociale område markerer et brud med denne kontrol- og dokumentationsdiskussion, og indfører et alternativ til øget kontrol som politisk styringsredskab over for den offentlige velfærdspraksis. Den anerkender på den ene side, at det politiske systems behov for styring og indsigt i praktikernes opgavevaretagelse er legitim, og på den anden side, at reel udvikling og sikring af den faglige kvalitet bedst opnås af praktikerne selv. 6. Organisations- og ledelseskonsulent Eva Damsgaard, ATTRACTOR skriver med afsæt i en case om evaluering som udviklingsredskab i praksis. Mange steder er evaluering ritualer, som gennemføres, fordi ”sådan plejer man at gøre”. Men hvis vi ønsker at opnå noget andet end det, vi plejer, så er det formentlig nødvendigt at begynde at gøre noget andet end det, vi plejer. I denne artikel præsenteres fire forskellige generationer af evaluering, hvor den sidste foldes ud i en case, der i faser beskriver, hvordan evaluering kan gennemføres, så det skaber udvikling både for dem, der evalueres, og for den organisation, de er en del af. 7. Professor Mary James, Institute of Education, University of London and Deputy Director of Economic and Social Research Counsil Teaching and Learning Research Programme. Artiklen er oversat af Professor Palle Rasmussen. Artiklen er uden for tema og den første af tre engelske bidrag til den løbende diskussion af gode evalueringsmetoder i grundskolen. Diskussionen om formativ evalueringspraksis og tesen om, at effektiv læringsorienteret evaluering er en central og integreret del af undervisning og læring, rejser nogle teoretiske spørgsmål om, hvordan evaluering og læring forstås begrebsligt, og hvordan de kommer til udtryk. Denne artikel behandler forholdet mellem evalueringspraksis og de måder, hvorpå læringens processer og resultater forstås. Dette har også implikationer for læreplan og undervisning. God læselyst! Tanja Miller, ph.d. Videncenterleder, CEPRA Videncenter for Evaluering i Praksis
Download PDF fil