U-VALUERING mere grundige evaluering af skolen ville måske have ladet endnu flere punkter for fremtidig udvikling af praksis emergere. Det fremtidsorienterede og egentligt innovative og skabende opstår med baggrund i bevægelsen ned i venstre side af U’et med de forskellige observationsniveauer og ved anvendelsen af de forskellige sociale teknologier. Men den egentlig innovation er der først tale om, når der handles med baggrund i alle de fantastiske ideer og handleplaner, der opstod i løbet af de tre dage. Det brugerdrevne perspektiv inden for det sociale område ” Vær aldrig i tvivl om, at en lille gruppe engagerede samfundsborgere kan forandre verden – sådanne er de eneste, der nogensinde virkelig har forandret den. (Margaret Mead fra Scharmer, 2008, s. 396) En anden del af forundersøgelsen var, at de professionelle som forberedelse til kompetenceforløbet gennemførte et interessent-interview med en fra deres målgruppe af unge. Formålet med interessentinterviewet er at skabe en ny forståelse af de unges perspektiv på og vurdering af værdien af de professionelles arbejde. Samtalerne giver den professionelle mulighed for at ”være i den interviewedes sko” – og at se sin egen rolle med deres øjne. Samtidig kan denne sociale teknologi give ideer til forandring af de professionelle praksis og styrke relationen til den enkelte person i målgruppen. Spørgsmålene vedrører bl.a.: Hvad ønsker målgruppen? Hvad har de behov for? Interessentinterviews gennemføres ansigt til ansigt, og tidsforbruget er 30-90 minutter. Dertil lægges 30 minutters forberedelse samt 30 minutters gennemsyn af noter efter interviewet. Workshop 1 Der blev afholdt en workshop på én dag, hvor alle de professionelle samt et næsten ligeså stort antal af målgruppen var samlet. I denne tilgang var vi inspireret af Teori U’s antagelser om, at et skridt i retning af egentlig nytænkning og innovation inden for området var, at de forskellige deltagere kom i dialog med hinanden. Sådan en dialog kan danne udgangspunkt for, at nye perspektiver på feltet opdages, og dagen benyttede sig af den form for dialogforum. Det var en helt unik oplevelse og i modsætning til, hvad de professionelle havde forestillet sig, var repræsentanterne for målgruppen både trygge i den store sammenhæng og havde rigtig mange holdninger til, hvilke behov de havde i forhold til de professionelle. Øvelserne lagde op til, at der ved bordene konstant blev arbejdet skriftligt, så yderligere data blev indsamlet. En form for begyndende co-creation imellem målgruppen og de professionelle opstod. Ordet co-creation betegner en skabende proces, hvor nye løsninger produceres med mennesker ikke for dem (Bason, 2010, s. 9). Cocreation forankrer den kreative proces hos de mennesker, den vedrører, og denne forankring øger i høj grad muligheden for succes og kan føre til radikale løsninger, der overkommer de ”siloer” og dogmer og den gruppetænkning, der begrænser en stor del af vores nuværende tænkning og giver os mere kvalitet for pengene. ” Det forløb, der vil blive beskrevet inden for det sociale område, er et længerevarende kompetenceudviklingsforløb, der strækker sig over et helt år og havde ca. 60 professionelle deltagere. I dette kompetenceudviklingsforløb var kontrakten fra starten en emergent evaluering inspireret af Teori U og med anvendelse af de sociale teknologier. Forløbet har vi ligeledes designet med inspiration fra i U-modellen og de sociale teknologier. De sociale teknologier, der er anvendt, vil kun blive beskrevet i det omfang, de ikke er beskrevet tidligere i artiklen. Forundersøgelse Inden startdagen foretog vi en evaluering blandt de professionelle inden for det sociale område f.eks. socialrådgivere, ledere, vejledere og lærere. Den anvendte sociale teknologi var dialoginterviewet. Formålet med interviewet var at afdække, hvilke aktuelle perspektiver der var hos aktørerne i feltet, og hvad deres visioner var for udvikling. Disse data bidrog samtidig til en væsentlig indsigt i fagligheden i feltet. 36
Download PDF fil