Evaluering i konteksten tioner”. Artiklen beskæftiger sig med, hvordan observation kan bruges som en aktiv del af Innovativ evaluering, og hvordan dette kan kobles med feedback og feedforward. Artiklen kobler først Innovativ evaluering og observation som dataindsamlingsmetode sammen med feedback og feedforward. Derudover beskrives det mere indgående, hvad observation egentlig er, og hvordan der konkret kan arbejdes med observation som en metode i evalueringssammenhæng. Lektor Anni Stavnskær Pedersen, UCN, har skrevet artiklen ”U-valuering” som en videreudvikling af den emergente evalueringsmodel. Artiklen beskæftiger sig med spørgsmål som: Hvordan kan begrebet emergent evaluering omsættes til en praksis kontekst? Hvordan kan noget så umiddelbart modsætningsfyldt som emergent evaluering, dvs. fremtidsorienteret evaluering, forstås? Hvilke metoder er anvendt som baggrund for den emergente evaluering i praksis? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet for artiklen, som udspringer af en efterlysning af netop en omsætning af begrebet ”emergent evaluering” til konkrete angivelser af metodiske veje. Lektor Hanne Schilling, læreruddannelsen Blaagaard – KDAS, har skrevet artiklen ”Shit! Skal vi kunne alt det? Om SOLO-evaluering i praksis”. Artiklen er slet og ret et praksiseksempel fra læreruddannelsen, der viser, hvordan man kan skabe endnu mere tydelighed i sin undervisning, måle læringsudbyttet endnu mere præcist, forsøge at få de studerende til endnu tydeligere at forstå, hvad det er, man vil have, de skal lære, for problemet er jo, at man ikke ved, hvad det er, man skal forstå, før man – ja netop – har forstået det! Artiklen viser i praksis, hvordan SOLO-taksonomien kan inspirere og støtte læreprocesser og fungere som feedback til de studerende. Designkonsulent Anne Grønlund Pedersen har skrevet artiklen ” Design i evaluering”. Artiklen beskæftiger sig med helt konkret med, hvordan design som en del af en skabende proces kan inspirere til i konkrete kontekster at udvælge traditionelle og især utraditionelle datakilder. Designtænkning kan være med til at inspirere evalueringsfeltets praktikere og udfordre traditionerne, mens designinspirerede metoder kan bidrage med nye kompetencer i evaluators værktøjskasse. Lærer Anne-Dorte Juul Bast, Vestbjerg Skole, har skrevet artiklen ” LP-modellen og evaluering – om at evaluere sit eget pædagogiske arbejde”. Denne artikel kaster et kritisk blik på arbejdet med LP-modellen og særligt evalueringsdelen. Der argumenteres for vigtigheden af lærernes samarbejde i LP-grupperne og for, hvorledes dette samarbejde indeholder en potentiel mulighed for frembringelse af evidensbaseret viden. Artiklen henter empirien fra et casestudie og et fokusgruppeinterview udført på en skole, der arbejder med LP-modellen. Deltagerne var lærere; det kunne dog ligeså vel have været pædagoger. De indhentede data er bearbejdet gennem en metode hentet fra Kirsti Malterud, der benytter matricer i et forsøg på at få et overblik over dataene. I analysen er særligt John Dewey og Etienne Wenger benyttet. Endelig bringes i dette temanummer en anmeldelse udarbejdet af ledelseskonsulent Egon Petersen, EP-Consulting, Anmeldelsen er af Hanne Kathrine Krogstrups bog Kampen om Evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens, som er udkommet på Hans Reitzels Forlag i 2011. Redaktionen takker for den uopfordrede anmeldelse og håber, at det vil inspirere andre til at bidrage til CEPRA- striben med anmeldelse af evalueringsfagligt litteratur. Rigtig god læselyst Ansvarshavende redaktør Tanja Miller ph.d. Leder af Center for Evaluering i Praksis Kampen om evidens (Hæftet) 3
Download PDF fil