Forord Indholdet i herværende hæfte skal ses som et idé- og inspirationsmateriale til undervisere på professionshøjskolerne. Hæftet er således et inspirationskatalog om hvilke overvejelser, faldgrupper, muligheder og potentialer, der kan være i brugen af digitalt understøttede undervisningsaktiviteter. Hæftet er opstået på bagrund af 3 afviklede forskningsprojekter og 2 igangværende ph.d. projekter. Indholdet baserer sig på digitalt udviklingslaboratoriums (DUITs) mission om at analysere, vurdere, udvikle og integrere digital teknologi i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af studier og undervisning på videregående uddannelser med henblik på at flere lærer mere og bedre. Hæftets brug af forskningsresultaterne stammer fra fund genereret i 2013-2015 i regi DUIT under forskningsprogrammet ’Professionsudvikling og Uddannelsesforskning’ i forskningsog udviklingsafdelingen på University College Nordjylland (UCN). Hæftet ligger i forlængelse af allerede publicerede forskningsartikler, papers og UCN udgivelserne ”FlexVid”, ”FlexVidere” og ”Just DUIT”. Målgruppen for hæftet er undervisere, vejledere og andre interne og eksterne interessenter, som kunne være interesseret i at få et overblik over hvordan IT kan understøtte læring så flere lærer mere og bedre, og hvilke muligheder og udfordringer, man som underviser/vejleder bør bære opmærksom på. Hæftet er opbygget således, at der er en kort opsamling af de 4 præsenterede projekter og deres fælles budskaber. Dernæst præsenteres anbefalingerne fra de 3 projekter og fra et ph.d. projekt, opbygget med en kort beskrivelse af formål, metode, resultater og anbefalinger. Inspirationshæftet suppleres med en poster, der bliver tilgængelig på UCNs uddannelseslokaliteter. Begge dele er endvidere at finde online på UCNs hjemmeside under forskningsprogrammets beskrivelse af DUIT. Der gøres opmærksom på at DUITs forskningsfaglige aktiviteter, aktiviteter afledt heraf og nye projekter relateret hertil også fremadrettet understøttes af forskningsprogrammet Professionsudvikling og Uddannelsesforskning og et samarbejde med D4Learning på AAU. 3
Download PDF fil