SERIEHÆFTE No1 Mange veje til forståelse - Om undervisning i læsning og skrivning i en tid, hvor børn møder utallige udtryksmåder i deres hverdag. Skrevet af Jens Boelsmand, Sten Pedersen, Hans Jørgen Staugård (red.) Dette første nummer i UCN’s seriehæfter handler om noget helt fundamentalt for alle, nemlig hvordan børn med støtte i skolens læse- og skriveundervisning lærer at tilegne sig begreber til forståelse af den verden, de vokser op i. Børn er som regel mere end ivrige efter at forstå og at udtrykke deres forståelse lige fra de er helt små. Paradoksalt nok aftager denne iver ofte med alderen, måske fordi begrebsforståelse og udtryksformer bliver belagt med flere og flere bindinger og regler og med tvang om at gøre noget på bestemte måder. Undervisning i læsning og skrivning spiller selvfølgelig en central rolle for, hvordan børn lærer at opfatte og give udtryk for den verden, de vokser op i, og skolen skulle gerne kunne medvirke til at udvide børnenes verdenshorisont og til at udvikle deres lyst og evne til at bearbejde og formidle den. Artiklerne i dette første seriehæfte fremhæver tre forskellige eksempler på, hvordan der kan arbejdes med begrebsforståelse og udtryksformer de første år i skolen. Bodil Christensen plæderer for aktivt at bruge børnelitteraturen til støtte for børnenes begrebsdannelse. Fiktive tekster byder på en enestående mulighed for danne bro mellem barnets subjektive forestillinger og associationer og en fælles forståelse af den kultur, man er en del af. Hvor andre genrer kan bidrage med præciseringer og definitioner, kan børnelitteraturen byde på vigtige koblinger mellem den konkrete verden og forestillingerne om den og derved blandt andet bidrage til en udvidet og nuanceret forståelse af både mennesker og fænomener. Det indebærer opbygning af kompetencer, der er afgørende for at kunne begå sig i verden, og det er en langsom, men grundig og virkningsfuld vej til at støtte børns sammensætning af deres eget puslespil med mange små brikker, der danner mønstre fælles med den kultur, det indgår i. 1 Marianne Würtz sætter fokus på de mange nye udfordringer, som møder både elever og (ikke mindst) lærere, i form af den kraftige udvidelse af tekstbegrebet, som nye medier har bragt ind i hvert eneste barns univers. Tekster er ikke kun det skrevne ord, men også billede, lyd, video og animation. Der er med andre ord mange måder at være tekst på, og man kan tale om multimodale tekster, der fremtræder i uendeligt mange kombinationer med lige så mange bud på mening. Det er vigtigt både at forstå det enkelte tegnsystem og forstå kombinationerne af de forskellige tegn, som ikke følger en konventionsbestemt læseretning (- i vores kultur fra venstre mod højre og fra oven og ned), men netop hele tiden spiller sammen i kalejdoskopiske mønstre. Børnene har stor viden om de multimodale udtryk, men det er overvejende en brugsviden. Undervisningen skal bidrage til at give multimodalt overblik og forståelse af, hvordan betydningen dannes. Eleverne skal bibringes viden og færdigheder, som er nødvendige for at kunne gøre meningsfuldt brug af de teknologiske værktøjer. Forståelsen hjælpes stærkt på vej, når eleverne får mulighed for selv at producere multimodalt, sådan som alle børn i en meget tidlig alder har produceret tegninger for at give udtryk for indtryk. ”Elevtekster er ikke defekte manuskripter, men formidling fra små mennesker, der er på vej.” 2 I den afsluttende artikel om sprogets tornyster tager Bodil Christensen fat på et særligt hjørne af en gammel skoletradition, nemlig fællessangen. Fællessangen betragtes her som en vigtig side af skolens uformelle læringsrum, hvor ord og begreber tillægges betydning gennem fælles aktivitet. De ord, der i sig selv kan virke fremmede og uvedkommende, kan via fællessangen komme til at indgå i en meningsfuld helhed, hvor børn forbinder ordene med oplevelser og måske selv vil kunne digte videre på nye sammenhænge, hvad enten det drejer sig om mærkelige ord fra Grundtvig, Halfdan Rasmussen eller fra en sidekammerat i klassen. Fællessangen er udfoldelse af sprog i ritualiseret form, der kan være med til at åbne øjne og ører for, at deres findes en anden og større verden uden for den, man kan lade sig indskrænke til at se som den eneste, og at der findes ord og begreber for denne anden verden, som man måske ellers aldrig ville have hørt og brugt. Der er plads til det hele i sprogets tornyster. 3 4 5
Download PDF fil