Hvorfor sygeplejerske? SYGEPLEJE ER ET FAG: › Med ansvar, afveksling, udfordring og udvikling › Hvor du kan hjælpe andre og gøre en forskel › Som giver et hav af job- og karrieremuligheder Mangfoldige muligheder Med en uddannelse som professionsbachelor i sygepleje har du rigtig mange jobmuligheder både i Danmark og i udlandet. Du kan arbejde inden for et område, der interesserer dig specielt. Du har gode muligheder for at videreuddanne dig enten ved at specialisere dig eller supplere med andre fagområder. Gynækologisk sengeafsnit Du beskæftiger dig med sygepleje til kvinder og koncentrerer dig om de problemer, der knytter sig til de forskellige kvindesygdomme. Intensive afsnit Sygeplejersker på intensive afsnit beskæftiger sig med patienter, der ofte ikke kan tage vare på sig selv. Derfor skal du kunne udføre alt fra personlig hygiejne til specialiseret sygepleje. Børneafdeling Du kommer til at arbejde med børn i alle aldre og med mange forskellige sygdomme. Du spiller også en vigtig rolle for forældrene til de syge børn. Psykiatri Du møder mennesker med forskellige psykiatriske lidelser enten som indlagt eller i eget hjem. Du møder disse mennesker både i den akutte fase og i den rehabiliterende fase. Skadestuen/akut modtageafsnit Arbejdet på en skadestue er uforudsigeligt og omfatter alt fra behandling af små sår til større ulykker, hvor flere er kommet til skade. På et akut modtageafsnit igangsætter, koordinerer og visiterer du undersøgelse af patienter, som er henvist af en læge for at få afdækket, hvad de fejler. Du støtter desuden patienterne og evt. pårørende undervejs. Ledelse Drift, udvikling og strategier på sygehus, bosteder, hjemmesygeplejen og lignende kan blive dit arbejdsområde, hvis du vælger at udbygge din sygeplejerskeuddannelse med en uddannelse i ledelse eller offentlig administration. 2
Download PDF fil