samtidig udvikle nogle processer for, hvordan implementeringen kan foregå bedst muligt,” siger Jette Bangshaab. Netop processen omkring implementeringen af ny velfærdsteknologi er helt afgørende for, om den nye teknologi bliver en succes, fortæller Anna Marie Lassen, der har været bestyrer af flere af projektets Living Labs. ”Men man glemmer ofte at se på, hvad det er for en sammenhæng, den nye teknologi skal indgå i, og hvad det er for nogle mennesker, der skal være med til at implementere det. Det er faktisk ikke teknologien, men selve implementeringsprocessen, der er afgørende for, om ny velfærdsteknologi kommer til at virke,” siger Anna Marie Lassen. Flere af projekterne har derfor haft et særligt fokus på, hvordan den nye teknologi bliver indført i praksis. Det er vigtigt, at brugere og medarbejdere oplever, at implementeringen af ny velfærdsteknologi gavner og giver mening i hverdagen. ”Det er især vigtigt at inddrage medarbejderne, for det er dem, der skal sælge teknologien til borgerne og fortælle dem om fordele ved teknologien. Medarbejderne skal have tid til at lære teknologien at kende og afprøve den, så de ved, hvordan den virker,” siger Anna Marie Lassen. CHIPSYSTEM SORTERER VASKETØJ Det er slut med at få forkert tøj tilbage fra vaskeriet på Sæby Ældrecenter. Tøjet er blevet forsynet med en chip, og når personalet scanner den, kan de se, hvem ejermanden er til tøjet. ”Med systemet undgår man fejl, arbejdsmiljøet bliver bedre og sorteringen af tøjet langt mere effektiv. Vi har med projektet dokumenteret, at sorteringen af vasketøjet nu går to og en halv gang hurtigere end tidligere,” siger Kristian Maul, der har udviklet systemet sammen med sin partner Mark Michelsen i Aalborg-virksomheden Bunker43. Det er UCN, der har været tovholder på projektet og stået for indsamlingen af resultaterne. ”For os har deltagelse i Lab. X-projektet været en blåstempling af vores nye produkt, fordi effekten er blevet undersøgt så grundigt af UCN. Vi har allerede leveret de første systemer til en fynsk kommune, og flere har vist interesse,” siger Kristian Maul. Projektet har også givet ideer til nye produkter. Bunker43 har bl.a. udviklet noget, de kalder ’Buddy board’, hvor de bruger chippen i de ældres tøj i nye sammenhænge. ”Det er en form for Instagram for plejehjemsbeboere. De pårørende kan via en app sende billeder og korte hilsner til deres ældre på plejehjemmet. Hilsenerne bliver vist på en skærm, når den ældre er i nærheden, hvilket vi ved, fordi de har en chip i tøjet,” forklarer Kristian Maul. Nu vil virksomheden koncentrere sig om at få vaskechippen ud på markedet, men Kristian Maul er sikker på, at Buddy-board bliver det næste hit. ”Vi forkorter afstanden mellem de pårørende og de ældre på plejehjemmet. Måske har man ikke lige tid til at komme på besøg, men man har mulighed for at sende en sød tanke, og det giver de ældre noget at snakke om,” siger han. LAB. X-PROJEKTET HAR ALLEREDE RESULTERET I NYE ORDRER I DEN LILLE NORDJYSKE VIRKSOMHED BUNKER43. Mark Michelsen og Kristian Maul har udviklet chipsystemet. Chippen kan f.eks. være i en knap. > UNIVERS | 9
Download PDF fil