Velkommen! Du sidder lige nu med UCN act2learns inspirationskatalog for pædagogisk efter- og videreuddannelse på skoleområdet. Det er vores mission at understøtte den pædagogiske profession. Vores fokus er på kerneopgaven; børn, unge og voksnes trivsel og deres udvikling, læring og deltagelse. Vi er en videns- og uddannelsesinstitution, hvilket betyder, at undervisning, forskning og udvikling er vores kerneydelser. Et vellykket efteruddannelsesforløb er kendetegnet ved, at deltagerne efterfølgende kan anvende viden, teori og forskning i deres daglige arbejde. Det er vigtigt for os, at deltagerne møder engagerede adjunkter og lektorer, der formår at bringe teori og praksis i spil. Som professionshøjskole er det vores vigtigste opgave at levere viden og efteruddannelse med fokus på anvendelse i virkeligheden hos skoler, institutioner, virksomheder mv. – en opgave vi er meget ydmyge overfor. Efter- og videreuddannelsesområdet er under udvikling – og vi bestræber os på at tilrettelægge kompetenceudvikling på nye og mere praksisorienterede måder. Udover vores formelt kompetencegivende uddannelser (diplom- og akademiniveau) samt længere og kortere kurser, tilrettelægger vi ofte skræddersyede forløb, som har udgangspunkt i netop jeres skole, team eller område. Vi kan hjælpe jer fra den allerførste idé til det færdige kompetenceforløb og vi kommer gerne ud til en dialog, hvor vi i fællesskab udfolder idéerne. Vi kan ligeledes hjælpe jer med både sparring og supervision samt evaluering og kortlægning af kompetencebehovet hos jer. Dette katalog indeholder en række udvalgte tematikker, som er relevante for skoleområdet. Vi har inddraget praksis i hvilke tematikker, der er vigtige nu og de kommende år. Udover aktuelle tendenser, bærer tematikkerne ligeledes præg af hvilke faglige områder, vi er særligt stærke i hos UCN act2learn. Et katalog som dette kan langt fra rumme alt det, der er vigtigt inden for et så stort område som skoleområdet. Har du yderligere spørgsmål, eller er du optaget af en tematik, som vi ikke har præsenteret her, er du velkommen til at tage kontakt til os. God læselyst! Med venlig hilsen Mathilde Nyvang Hostrup Områdedirektør, UCN act2learn Pædagogik & Læring 3
Download PDF fil