WORKSHOP1SAMSKABELSE, FORETAGSOMHED OG CO-CREATION Konsulenter på workshoppen: Ann-Merete Iversen & Søren Pjengaard co-creation/i hvilken grad de studerende inddrages og omfanget af inddragelsen. I workshop 1 introduceres begrebet co-creation med udgangspunkt i UCN’s læringstilgang Refleksiv praksislæring og studieaktivitetsmodellen. Formålet er at introducere begrebet så åbent, at det giver mulighed for kontekstuel fortolkning og operationalisering. Eller med andre ord – at undervisere og studerende på Business og SYG selv kan orientere sig i begrebet og udvikle egne praksisformer. Se eller gense slides fra workshop 1 ved at følge nedenstående link: LINK TIL POWERPOINT CO-CREATION WORKSHOP.RED. På begge runder af workshoppen er der en diskussion af ressourcer ift. at igangsætte co-creationprojektet. Flere fremfører (og mange nikker til dette), at didaktisk eksperimenteren kræver ressourcer, fordi undervisere netop ikke kan ”hive noget op af skuffen”. På begge workshops er der diskussioner om definitionen af co-creation. Flere undervisere tilkendegiver, at der allerede er elementer af co-creation i deres undervisning. Én deltager giver et eksempel fra egen undervisning. Her bruger hun flipped classroom kombineret med andre metoder/didaktikker. Eksemplet giver anledning til en diskussion af hvornår noget kvalificerer til betegnelsen ”co-creation”. Hvilket dels handler om definitioner men også om hvornår ”det er nok” – hvor meget inddragelse, der skal til, før der er tale om Vi taler om co-creation af forskelligt omfang og i forskellige niveauer, hvor studerende er med-designere af det, der foregår: a) hele kurser/moduler b) dele af kurser/moduler c) enkelte undervisningsgange d) øjeblikke af co-creation i dialogen/måden underviser tager imod og inddrager de stude-rendes bidrag i undervisningen En anden distinktion, der opstår, er distinktionen mellem ”proces” – og det vil sige undervisningens HVORDAN – og ”materie” – og det vil sige undervisningens HVAD. Skal studerende være medbestemmende ift. hvad der undervises i? Eller kun i hvordan der undervises? Og er der fag/områder, der er mere eller mindre oplagte ift. co-creation? Anatomiundervisining nævnes som eksempel – skinnebenet sidder vel hvor det sidder – kan der co-creates om det? Vi drøfter muligheden for, uanset fag/pensum, at co-create didaktikken. Det vil fx sige, at der kan være forskellige måder at lære de studerende, hvor skinnebenet sidder – også med de studerende som meddesignere af didaktik. Et emne, der bringes op, er de studerendes forudsætninger for at co-create. Kan de og vil de? Er co-creation et radikalt brud med studerendes forventninger til, hvad der skal foregå i undervisningen, og er de overhovedet interesserede i co-creation? Ud af denne diskussion kommer spørgsmålet om, hvordan de studerende skal ”klædes på” til co-creation. 12 CO-CREATION I LÆRINGSMILJØET PÅ BUSINESS OG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN
Download PDF fil