FORORD Efter godt et år med at blive klogere på co-creation i læringsmiljøet, hvilket potentiale det har, og hvilke udfordringer det bringer med sig, har vi nu afholdt det femte seminar med udgangspunkt i de ønsker, som er kommet ind. Indholdet i alle seminarerne er således blevet besluttet ud fra den feedback projektets deltagere løbende har givet. Vi begynder at kunne ane afslutningen af projektet, som det foreløbig er formuleret. Inden vi afslutter, har vi dog stadig til gode at få besøg af Catherine Bovill fra The University of Edinburgh, som har speciale i student engagement. Hele uge 11 vil hun besøge os og bl.a. erfaringsudveksle, give masterclass for ambassadørkorpset og afslutte ugen med et stort co-creation-seminar – det sjette i projektet. Hvordan RPL og co-creation-projektet i sammenhæng ellers skal udvikles er pt. i proces. Der er dog ingen tvivl om, at interessen for co-creation, samskabelse og øget involvering af de studerende er et interessepunkt, som optager mange; – det ved vi bl.a. fra tilbagemeldingerne til projektgruppen bag co-creation generelt. Og hvor sammenhængen mellem RPL og co-creation sker eller ikke sker, er også et tilbagevendende spørgsmål. Vi har bedt nogle af vores multimediedesignerstuderende lave en film, der netop adresserer denne sammenhæng. Ann-Merete Iversen og Søren Pjengaard er sat stævne, og vi har produceret en optagelse af en samtale, som undersøger koblingen mellem co-creation og RPL. Vi håber, at den både må give afklaring og vække nye, nysgerrige spørgsmål. Endelig har vi vores afslutningsseminar i august 2019, hvor ambassadørernes eksperimenter med co-creation-forløb fra alle uddannelserne er i fokus. Hermed afsluttes projektet med den ofte ønskede og omtalte ”Co-bog”, med opskrifter på undervisningsforløb tilberedt med co-creation. Anne Mette Busch Projektleder for co-creation i læringsmiljøet Er co-creation-projektet så slut? Nej. Det afsluttes som Strategi 2020-projekt i august 2019. Herefter vil det fortsætte under RPL-satsningen. Allerede i år har projektet søgt midler i RPL, således at en række medarbejdere kan gå i gang med at beskrive små udviklingsforløb. CO-CREATION I LÆRINGSMILJØET PÅ BUSINESS- OG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 3
Download PDF fil