Gå gerne over sporet; der kommer modstand! Måske er du en af de små 2,5 procent innovatører, der ikke møder nye begreber og tiltag med nogen nævneværdige forbehold? Det kan også være, at du ligesom forfatterne i denne artikel ofte løber ind i denne type forbehold og naturlig skepsis ved nye tiltag og nye begreber? Uanset dine svar på disse to spørgsmål er forsvar imod forandring af det eksisterende en meget velkendt og naturlig del af læringsrejsen for de fleste. Af Søren Pjengaard, Mikael Andersen og Helle Grandt Aaen Oplevelsen af barrierer mod læring og modstand mod forandring Der er forskellige teorier, der kigger på modstand mod forandring og barrierer mod læring. Barrierer mod læring er et læringspsykologisk fænomen, som blandt andre professor Knud Illeris har udpeget som vigtigt at forstå, når vi beskæftiger os med voksnes læring. Barrierer mod læring kan vi forstå, som den voksnes passive eller aktive bestræbelse på at modsætte sig læring. Barriererne kan relateres til personens holdning, og modstanden mod at ville forandre sin holdning. En persons holdning kan defineres som ”en konsekvent måde at tænke, føle og handle på i forhold til mennesker, grupper og sociale hændelser”. De fleste teorier om modstand mod forandring tager udgangspunkt i lærings- og innovationsprocesser, som det vil fremgå af nedenstående, korte oversigt. Modstand er naturligt og oftest nødvendigt i læreprocesser ”Facilitation is not for whimps” (Ghais 2005: 2) Knud Illeris (2015): Barrierer mod læring Måske oplever du en modstand mod UCN’s tiltag, der skal bidrage til et bedre studie- og arbejdsmiljø? Det gælder fx tiltagene til en fælles læringstilgang, Refleksiv praksislæring, og tiltagene til måder at forandre undervisningsformerne på i retning af mere co-creation. Denne modstand kan fx udspringe af en oplevelse af, at disse tiltag udspringer af topstyrede institutionelle processer, hvor du som underviser eller studerende måske ikke oplever at have været inddraget i udviklingen af professionshøjskolens didaktikker, dvs. de forestillinger vi skaber om hvorfor og hvordan, der skal undervises. Satsningen på Refleksiv praksislæring og co-creation kan forstås som en invitation til, at alle studerende og medarbejdere netop får adgang til, at have indflydelse på didaktikken gennem refleksion og deltagelse. Trods disse gode intentioner er det dog fortsat helt naturligt, at du som studerende eller underviser, der ikke har været direkte med i beslutningsprocesserne omkring disse institutionelle satsninger, kan opleve en modstand mod læring. Det er med andre ord helt naturligt, at vi og vores studerende oplever modstand mod læring. Professor Knud Illeris præsenterer i sin bog Læring (2015) tre typer af barrierer mod læring. De tre typer er følgende: 6 CO-CREATION I LÆRINGSMILJØET PÅ BUSINESS- OG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN
Download PDF fil