sætte sig på en stol og forholde sig afventende. Der er værdifuld læring forbundet med at være aktiv og medskabende i sin egen uddannelse. Der er ingen grund til at vente med at inddrage de studerende til de er langt fremme i deres uddannelse. Der er talrige eksempler på gode og frugtbare partnerskaber med såvel nystartede studerende som studerende, der er længere fremme i deres uddannelse. Undersøgelser viser, at der går et sted mellem fem og otte uger, fra at de studerende starter, til at de har tillært sig passiv adfærd. Så vi skal i gang med partnerskaber tidligt. Og jo tidligere, desto større chance er der også for at co-creation bliver normen på en uddannelse, siger Catherine. Man kan starte i det små med partnerskaber om mindre og afgrænsede områder i undervisningen og så gradvist skrue op for omfanget. På den måde giver man studerende og undervisere en chance for at finde sig til rette med at co-create og føle sig trygge. Jeg spørger Catherine, hvad der kendetegner et godt partnerskab. Det er ægte, svarer hun. Det dur ikke, at underviseren beder de studerende om at bidrage og efterfølgende siger; ”Tak for jeres input, men jeg gør nu alligevel, som jeg selv havde besluttet”. Det vil helt sikkert demotivere de studerende. Og lære dem, at deres bidrag ikke er interessante eller brugbare. Det betyder ikke nødvendigvis, at alle de studerendes ideer skal realiseres, men underviseren skal have en oprigtig vilje til at lytte og anerkende. Et partnerskab er også kendetegnet ved gensidig respekt. Samtidig er det vigtigt at deltagelse i partnerskaber er frivillig. Og det kan man for det meste tilrettelægge sig til. Catherine vender tilbage til det eksempel, hun gav tidligere. Her planlagde hun den del af undervisningen, hvor de studerende var medskabere, så der var plads til forskellige typer og grader af deltagelse. Hun pointerer, at selvom nogle studerende ikke er motiverede for, eller føler sig trygge ved, at co-create med underviseren, vil det, at andre studerende har bidraget, ofte få alle til at føle et større ejerskab. Men hvad er så partnerskaber og hvad er co-creation? Catherine tegner et kontinuum mellem student engagement i én ende af skalaen, co-creation i midten og partnerskaber i den anden ende af skalaen. Undervisere vil ofte være nervøse ved at kalde noget for et partnerskab, siger hun, for er parterne ”lige nok”, når underviseren i sidste ende skal give de studerende karakterer? Og at de studerende er aktive og involverede, indebærer ikke nødvendigvis at der er tale om hverken co-creation eller partnerskab. Det kan for eksempel være, at de studerende læser mere end pensum eller at de deltager aktivt i de aktiviteter, underviseren har tilrettelagt. Så der er både forskelle og overlap. Co-crea- CO-CREATION I LÆRINGSMILJØET PÅ BUSINESS- OG SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 7
Download PDF fil