2.4 Baggrundsdata 2.4.1 Antal passagerer og nationaliteter På de 21 krydstogtskibe, der anløb Aalborg udgjorde passagerantallet og dermed turisterne 18.380 (ekskl. besætning). Størstedelen af disse krydstogtgæster (56 %) var fra USA, mens en fjerdedel var fra Storbritannien jf. skibenes passagerlister. Således var de resterende 19 % fra øvrige lande, herunder Australien, Canada og Tyskland. Det høje antal af amerikanere skyldes primært et stort antal anløb af Viking Cruises skibe, som primært havde amerikanske passagerer ombord. I forhold til de indsamlede interviews på havnen, ses det af tabel 2.1, at der blev samlet relativt mange amerikanske og tyske interviews ind, mens der var relativt få britiske interviews. Dette er der i behandlingen af forbrugsdata taget højde for ved at veje med grupper af nationaliteter samt rejsegruppestørrelsen. Dette er således for at sikre, at de interviewede personers svar også afspejler passagerantallets nationalitetsfordeling. Tabel 2.1. Nationalitetsfordeling af krydstogtpassagerer og interviews Nationalitet I alt USA Storbritannien Australien Canada Tyskland Øvrige lande Passagerer Antal 18.380 10.288 4.643 1.076 908 812 653 Andel 100% 56% 25% 6% 5% 4% 4% Interviews Antal 660 408 79 33 43 83 14 Andel 100% 62% 12% 5% 7% 13% 2% 2.4.2 Personligt forbrug Via de personlige interviews i Aalborg Havn blev krydstogtgæsterne bedt om at oplyse personligt forbrug i forbindelse med deres besøg (som ikke var del af en guidet tur) fordelt på kategorier. Det ses af tabel 2.2, at krydstogtgæsterne i Aalborg i gennemsnit brugte 162 kr. Heraf gik 107 kr., eller ca. to tredjedele til shopping (tøj, sko, ure, tasker, tobak, souvenirs osv.), mens 39 kr. (24 %) blev brugt på restauranter, caféer og barer. Desuden er det relativt lave personlige forbrug på museer, udstillinger, attraktioner, transport og andet, sandsynligvis et udtryk for, at mange af gæsterne havde guidede ture, entré og transport, inkluderet som en del af deres besøg i Aalborg. Indregnes omsætningen fra de guidede ture inklusiv entréer, vikingemarked, transport med mere fås et samlet forbrug på 307 kr. pr. krydstogtgæst. 13
Download PDF fil