Side 84
Studieordning for Pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen UCN. September 2022 Generelt gælder, at skriftlige produkter skal afleveres med et redeligt indhold, hvilket betyder, at det fremgår, at den studerende har arbejdet seriøst med produktet. Og dermed at produktet ikke indeholder fx tekst, figurer, tabeller, skabeloner, som andre har ophavsret til (plagiat) uden der er henvisning hertil. Opfyldelse af deltagelsespligten er en forudsætning for at kunne deltage i den prøve der afslutter kompetenceområdet. 10.2.1. Håndtering af deltagelsespligten – herunder mødepligt Opfyldelse af deltagelsespligten er et forudsætningskrav for adgang til prøve. Er deltagelsespligten ikke opfyldt, kan den studerende ikke gå til prøve, og den studerende vil have forbrugt et prøveforsøg. Det skal bemærkes, at modulerne og prøverne på grundfaglighed skal være godkendte og bestået inden udgangen af 2. studieår. Modulerne på specialiseringsdelen skal være godkendte og prøverne skal være bestået inden bachelorprøven. Underviseren i det enkelte modul eller på studiedagen har ansvaret for at registrere, om de studerende opfylder deltagelsespligten. Bliver underviseren opmærksom på, at en studerende ikke opfylder deltagelsespligten, tager underviseren kontakt til vedkommende med henblik på eventuel faglig vejledning og en samtale om mulighederne for at indhente det forsømte i form af en afløsningsopgave. Afløsningsopgaven er en afhjælpning med henblik på at den studerende kompenserer for manglende opfyldelse af deltagelses- og mødepligt. Formkravet til afløsningsopgaven, dvs. de krav der stilles til omfang og indhold afspejler fraværets omfang. Opgaven skal have et redeligt indhold og være afleveret i rette tid og sted. I modsat fald er der brugt et prøveforsøg. 10.3. Konsekvenser for manglende overholdelse af deltagelsespligten – herunder mødepligt Modulerne godkendes ved at opfylde de krav, der stilles til deltagelsespligten i det pågældende modul. De studerende skal have godkendt modulet senest 2 uger efter modulets afslutning. Deltagelsespligten er et forudsætningskrav for at gå til uddannelsens prøver. Mødepligten i praktikken og studiedagene er, som nævnt, et forudsætningskrav for kunne gå til praktikprøve. Er mødepligten ikke indfriet, kan den studerende ikke gå til prøve, og den studerende vil have forbrugt et prøveforsøg. Manglende overholdelse af formkrav Manglende overholdelse af f.eks.: • Afleveringsfrist 83
Side 85
Studieordning for Pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen UCN. September 2022 • Afleveringsform • Formkrav til skriftlig opgave, projekt, læringsportfolio og lignende • Redeligt indhold afvises besvarelsen. Hvis besvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse, og den studerende har brugt et prøveforsøg. Manglende opfyldelse af deltagelsespligt som forudsætningskrav Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten, som en forudsætning for deltagelse i en prøve, har den studerende ikke adgang til prøven, og der vil være brugt et prøveforsøg. Bemærk at den studerende ikke kan framelde sig de ordinære prøver, som den studerende efter bekendtgørelsen og studieordningen skal deltage i. Manglende opfyldelse af deltagelsespligt- herunder mødepligt Ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten som en forudsætning for deltagelse i en prøve, har den studerende ikke adgang til prøven og har brugt et prøveforsøg. Bemærk at den studerende ikke kan framelde sig de ordinære prøver, som den studerende efter bekendtgørelsen og studieordningen skal deltage i. Registrering af deltagelsespligt – herunder mødepligt Underviserne foretager registrering af de studerendes deltagelse i undervisningsaktiviteterne. Ved opstart orienteres de studerende skriftligt, om deltagelsespligten og krav til opfyldelse heraf. Hvis den studerende ikke kan opfylde deltagelsespligten som beskrevet i studieplanen, kan den studerende ikke godkendes. Registrering af mødepligt Når mødepligt er foreskrevet for moduler og studiedage, foretages registrering af studerendes fremmøde til undervisningsaktiviteter på uddannelsen. De studerende orienteres forinden skriftligt, om rammerne for registreringen. Registreringsformen kan variere og foretages af underviser, studerende o.a. Forsømt mødepligt, varslinger og sanktioner er beskrevet i studieplanen. 10.4. Mødepligt i grundfaglighed Den studerende skal følge uddannelsen, som den er tilrettelagt af uddannelsesstedet. Den studerende har pligt til at møde til min. 85% af alle skemalagte lektioner, hvor der er en underviser til stede på fællesdelen/grundfagligheden, svarende til uddannelsens første 70 ECTS, som disse tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen. Fremmøderegistrering sker i studieadministrationssystemet Attender. Underviseren registrer studerende, der ikke er fremmødt i Attender. Opfølgning på opfyldelsen af mødepligten sker for hvert enkelt kompetenceområde, jævnfør bilag 1 i bekendtgørelsen for uddannelsen, og opgøres ved kompetenceområdets afslutning. Fremmødet opgøres forud for henholdsvis GK1 og GK2 prøverne. 84









