22 sammen med brugergruppen i stedet for at skabe forandringer for borgergruppen.bDet gør en væsentlig forskel i forhold til medborgerskab og samskabelse. De studerende har erfaret, at deres rammesætning og facilitering af æstetisk undersøgelser sammen med borgergruppen har stor betydning for proces og produkt. Beboernes fysiske og mentale involvering er påvirket af denne rammesætning og af de studerendes tilgang til arbejdet. Casen åbner derfor samtidig for en diskussion af, hvilke kvalifikationer en moderne pædagog skal besidde for at kunne udvikle og forandre det pædagogiskearbejde.Desudenkandetåbneforovervejelser over, hvordan borgere kan inddrages i forandringsprocesser med udgangspunkt i ´sted´, flere steder i samfundet. Tak Tak til de deltagende studerende, institutioner, børn og voksne, der har bidraget, til instruktør Gitta Malling fra Limfjordsteatret for sparring og inspiration og til musiker Viggo Steincke for at skabe denne video fra projektet1: UCN PERSPEKTIV #01 1 Link: www.steincke.dk/foredrag-ogundervisning Litteraturliste • Aure, M., Berg, N.G., Cruickshank, J. & Dale, B. (2015): Med sans for sted. Nyere teorier. Bergen: Fagbokforlaget Norge. • Drotner, K. (1999): At skabe sig – selv. Ungdom, æstetik og pædagogik. København: Gyldendal. • Flensborg, I. (2009): Æstetikmodeller i billedkunst. I Æstetiske læreprocesser i teori og praksis. (s. 181-186). Værløse: Billesø og Baltzer. • Gibson, E.J. & Pick, A.D. (2000): An Ecological Approach to Perceptual Learning and Development. New York, NY: Oxford University Press. • Illeris, H. (2009): Æstetiske læreprocesser som performative handlinger – Overvejelser over subjektivitet, identitet og form. Cursiv, 4, s. 115-130. • Jørgensen, D. (2015a): Nærvær og eftertanke. Mit pædagogiske laboratorium. Skive: Forlaget Wunderbuch. • Jørgensen, D. (2015b): Æstetisk læring. Kirken Underviser, 4.
Download PDF fil