26 UCN PERSPEKTIV #01 Fotograf: Kasper Moes Drevsholt På øjebliksbilledet fra legen Dyreimitation ses studerende og børn fordybet i en fælles fortælling om dyreriget gennem sproglige og kropslige udtryk. Sproglegene som æstetiske afprøvninger I samarbejdet omkring Sprogfitness skaber bibliotekerne den formelle ramme for arrangementet, mens selve legene designes af pædagogstuderende og tænkes ind i et pædagogisk, sproginkluderende arbejde. Opgaven for de studerende er således ikke blot at designe en sprogøvelse, men samtidig at facilitere kollektive læreprocesser, hvor det enkelte individ får mulighed for at indgå som del af et større fælles udtryk. Med dette mål for øje designes legene som æstetiske afprøvninger. Som teoretisk ramme læner vi os op ad Austring og Sørensens (2006) definition af æstetik som et nutidigt begreb: Æstetik er en sanselig symbolsk form, der rummer en fortolkning af os selv og verden, og som kan kommunikere fra, til og om følelser (Austring og Sørensen, 2006, s. 68). Et eksempel på sproglegen som æstetisk medie er legen Dyreimitation fra Sprogfitness 2016. I legen arbejdes med børnenes begrebsforståelse og en række andre kommunikative kompetencer i en sproglig og kropslig fortælling, hvor børn og voksne sammen fortolker verden, her dyreriget. Dette sker ved at deltagernes personlige indtryk af verden formes i et fælles udtryk. Formen, som i dette tilfælde både er den verbalsproglige form, kroppen og stemmen, er symbolsk i sin reference til dyrene og fortællingens indhold, og den er sanselig i den forstand, at det kommunikative udtryk henvender sig til én eller flere sanser. For eksempel benytter den voksne på billedet sig at et kropssprog, der henvender sig til synssansen, når han agerer løve. Austring og Sørensen (2006) argumenterer for en didaktisk vekslen mellem tre sideordnede, analytisk forskellige, men i praksis ofte uadskillelige læringstilgange: 1. EMPIRISK LÆRING 2. ÆSTETISK LÆRING 3. DISKURSIV LÆRING Den empiriske læringsmåde er det direkte sansede møde med verden, som medfører en tavs, kropsligt forankret viden. Den æstetiske læringsmåde er et æstetisk-symbolsk møde med verden, hvor de sanselige, følelsesmæssige og refleksive erfaringer bearbejdes gennem produktion eller perception af æstetiske udtryk. Den diskursive læringsmåde er et teoretisk-repræsentativt møde med verden gennem abstrakt symboldannelse som fortolknings- og formidlingsredskab. Denne læringsmåde er ofte den dominerende i uddannelsesmæssig kontekst, hvor virkeligheden søges beskrevet teoretisk-analytisk. Disse tre læringstilgange kan forenes i den æstetiske læringsproces. Som vi så det i legen ’dyreimitation’, gør den æstetiske mediering det muligt for deltagerne at omsætte deres indtryk af verden (perceptuelle såvel som emotionelle) til æstetiske formudtryk, som giver mulighed for diskursiv refleksion over kommunikation om sig selv og verden (jf. Austring og Sørensen, 2006). Med afsæt i Austring og Sørensens (2006) definition af æstetik og
Download PDF fil