34 UCN PERSPEKTIV #01 bevidst inddragelse af sprogarbejdet i arbejdet med de andre læreplanstemaer. På samme måde er hverdagens indhold trukket med ind i sproggrupperne, hvor de nu arbejder tematisk i forlængelse af de projekter, de har på stuerne. Det understøtter barnets kognitive bearbejdning i højere grad, og børnene får en større tryghed i forhold til sprogbrugen i hverdagen, og så giver det mening for pædagogen. Den større sammenhæng mellem aktiviteterne tydeliggør børnenes progression, hvilket motiverer pædagogen. Netop synliggørelsen af resultatet af den pædagogiske indsats italesættes som en vigtig faktor i forhold til motivation. Dette blev også nævnt i forbindelse med Sprogfitnessdagen. Her var det særligt opløftende for tilskuerne at betragte de lege, hvor de studerende formåede at skabe noget med børnene i legen. I forlængelse af dette betoner projektdeltagerne betydningen af at vide, at man er på rette vej. Ved at se analytisk på egen praksis er projektdeltagerne blevet bekræftet i vigtigheden af deres arbejde. Det har bl.a. ført til en mere eksperimenterende og legende sprogbrug i dagligdagen. Den ene projektdeltager havde allerede ved projektets start en særlig viden om og interesse for sprog og sprogudvikling. Hun havde fra starten øje for en systematisk indsats til sprogarbejdet, men er med egne ord blevet ”lidt mindre firekantet” i tilgangen til børnene.Workshoppenes fokus på kombination af diskursiv og æstetisk symbolske former har bidraget hertil ved at synliggøre, hvordan barnet udtrykker sig på anden vis end den diskursivt verbale. Et meningsfyldt arbejde med sproget Pædagogen betyder alverden. Når institutionen danner rammen for barnets læring, tænkning og problemløsning, er pædagogen af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling og trivsel generelt. Pædagogen er bærer af den kultur, som definerer succeskriterierne for børnenes handlinger, og det er derfor uhyre vigtigt, at pædagogen er bevidst om, hvilken baggrund disse kriterier defineres ud fra, og hvordan de synliggøres for barnet, så det udvikler sine kompetencer bedst muligt. Set i et sprogpædagogisk perspektiv er udfordringen at skabe rum for og plads til gensidig udveksling af ideer, fantasi og viden. Det handler for pædagogen om at arbejde engageret og meningsfuldt med de forskellige aktiviteter, herunder sprogstimulering, som bør kobles til den øvrige pædagogiske indsats. Min optagethed i projektet har rettet sig mod de æstetiske udtryksformers potentiale i forhold til dette. Den pædagogisk-æstetiske tilgang har bidraget til en oplevelse af sammenhæng mellem sprogindsatsen og den øvrige pædagogiske indsats. Det har gjort projektdeltagerne mere nysgerrige og eksperimenterende, hvilket er forudsætningen for engagement i en interaktionel proces med børnene. En særlig tydelig effekt af den pædagogisk-æstetiske tilgang var ekspliciteringen af børnenes og pædagogernes kompetencer. Gennem eksternaliseringen i den kollektive æstetiske læreproces får både pædagogen og barnet syn for barnets kompetencer, hvilket skaber udgangspunkt for en anden fortælling om barnet, en fortælling, som indgyder selvtillid og lyst til læring. Men eksternaliseringen bidrager også til at fremhæve pædagogens kompetencer. Hvad enten det drejer sig om en momentan sprogleg, en tegning eller noget helt andet, erfarer pædagogen gennem det æstetiske udtryk, at den pædagogiske indsats bærer frugt. Det giver en oplevelse af mening. På den måde skabes også en ny fortælling om pædagogisk praksis. En fortælling, der betoner det, pædagogen oplever og skaber i samspil med barnet hver eneste dag. En fortælling, hvor sproget giver mening i praksis. Litteraturliste • Austring, B.D. & Sørensen, M. (2006). Æstetik og læring – Grundbog om æstetiske læreprocesser. København: Hans Reitzels Forlag. • Bleses, D., Jensen, P., Nielsen, H., Sehested, K., & Sjö, N. M. (2016). Børns tidlige udvikling og læring - målgrupperapport. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. • Bleses, D., Makransky, G., Dale, P., Højen, A., & Aktürk Ari, B. (2016). Early productive vocabulary predicts academic achievement 10 years later. Applied Psycholinguistics, 37(6), s. 1461-1476. DOI: 10.1017/S0142716416000060. • Bruner, J.S. (1996). The Culture of Education. Cambridge, MA: Harvard University Press. • Jensen, J.B. (2012). Musik, kunst og æstetisk læring. I:Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Lauersen, E. & Tofteng, D. (red.) Aktionsforskning – en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. • Kildedal, K. & Lauersen, E. (2012). Professionsudvikling – udvikling af professionel praksis gennem aktionsforskning. I: Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Lauersen, E. & Tofteng, D. (red.) Aktionsforskning – en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. • Kristensen, I.S. (2015). Sprogarbejde i pædagogisk praksis. I: Gravesen, D.T. (red.) Pædagogik: Introduktion til pædagogens grundfaglighed. Aarhus: Systime. • Lauersen, E. (2012). Aktionsforskningens produktion af viden. I: Duus, G., Husted, M., Kildedal, K., Lauersen, E. & Tofteng, D. (red.) Aktionsforskning – en grundbog. Frederiksberg: Samfundslitteratur. • Lund, B. & Jensen, A.A. (2014). Sproglig opmærksomhed gennem leg og bevægelse: En rapport om projekt Sprogfitness. Aalborg: Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. • Markussen-Brown, J. (2015). Establishing Quality in Preschool Language and Literacy Environments. On the quality of Danish preschools, and pathways to improving it via professional development. Ph.d-afhandling. Odense: Syddansk Universitet. • Markussen-Brown, J. (2017). Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk praksis – en introduktion. Aarhus: Turbine Akademisk. • Marquardsen, A.M. (red.). (2011). Sprogmiljøer i børnehøjde: Tværfaglig inspiration til arbejdet med børns sprog. København: Dansk Psykologisk Forlag. • Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2015): Vejledning om dagtilbud m.v. VEJ nr 9109 af 27/02/2015). Lokaliseret d. 03.05.2017 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710. aspx?id=168574 • Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016a): Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). LBK nr 748 af 20/06/2016. Lokaliseret d. 03.05.2017 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710. aspx?id=182051 • Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (2016b): Master for en styrket pædagogisk læreplan - Pædagogisk grundlag og ramme for det videre arbejde medlæreplanstemaer og få brede pædagogiske læringsmål • Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I Kvalitative metoder: En grundbog. København: Hans Reitzel. • Thomsen, P. (2015): Børns sprogudvikling, sprogvanskeligheder og betydningen af sproglige praksisformer i dagtilbud. I D. Cecchin (red.): Barndomspædagogik i dagtilbud. København: Akademisk Forlag. 1 For uddybelse af begrebet sprogmiljø og dets relevans i pædagogisk kontekst henvises til Kristensen (2015) og Marquardsen (red.) (2011).
Download PDF fil