38 UCN PERSPEKTIV #01 Erfaring, sanser, oplevelse Omsættes til symbolsk-kulturelle former EMPIRISK ÆSTETISK Sproglig, analytisk, begrebslig DISKURSIV Figur 2. De tre læringsmåder med inspiration fra Austring og Sørensen (2006, s. 83-89). skaber personlig, kropslig, erfaringsbaseret viden. Læreprocessen kan give anledning til at udtrykke det usigelige, dvs. synliggøre en tavs viden om verden forbundet med følelser, som ikke lader sig indfange i diskursiv sprogbrug. Ovenstående illustration viser de tre niveauer og koblingen mellem de sansemæssig-fænomenologiske oplevelser, kunstnerisk-æstetiske bearbejdning og erfaring og den analytisk-sproglige tænkning, der giver mulighed for at forholde sig refleksivt og abstrakt i en søgen efter nye sammenhænge og (professions) teoretisk begrebsafklaring (Austring og Sørensen 2006, s. 86 og s. 104). Med henvisning til Austring og Sørensens (2006, s. 104) perspektiv kan den opnåede læring tolkes som metaerfaring, hvor der i vægportfolien lægges vægt på at reflektere og dele betydningen relationelt i studiegruppen. EN ÆSTETISK LÆREPROCES ER EN LÆRINGSMÅDE, HVORVED MAN VIA ÆSTETISK MEDIERING OMSÆTTER SINE INDTRYK AF VERDEN TIL ÆSTETISKE FORMUDTRYK FOR HERIGENNEM AT KUNNE REFLEKTERE OVER OG KOMMUNIKERE OM SIG SELV OG VERDEN (Austring og Sørensen, 2006). Gennem aktionseksperimenter undersøger projektet, hvordan vægportfolien gennem studerendes æstetiske læreprocesser kan bygge bro mellem kropslig, erfaringsbaseret viden og teoretisk forståelse samt fastholde læring via de æstetiske produkter. Metodeovervejelser Konteksten for udviklingsprojektet har været grundfagligheden på pædagoguddannelsen. Undersøgelsen er målrettet de pædagogstuderendes arbejde med portfolio på modul 1 (6 ugers varighed) og modul 3 (6 ugers varighed) samt deres første eksamen (GK1). • Inden undersøgelsens aktioner og vægportfoliens protype udfoldes, vil der i det følgende blive redegjort for kilder til projektets dataindsamling samt de øvrige metodeovervejelser i tilknytning til formidling af forskning i egen praksis. Det empiriske datamateriale kommer fra tre kilder (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2014): • Observation og fotodokumentation af de studerendes arbejde med prototypen (vægportfolien). • Studerendes udsagn fra kvalitative evalueringer af modulerne 1 og 3. • De studerendes individuelle præsentationsportfolio til prøven i grundfaglighedens kompetencemål 1. I dataindsamlingen anvendes en kvalitativ tilgang, der sætter fokus på de studerendes livsverdensnære oplevelser og beskrivelser, hvilket giver indblik i deres begrebsforståelser, læringsstrategier og fastholdelse af læring (Brinkmann og Tanggaard, 2015, s. 46). Ovenstående datakilder er i sig selv ikke gyl- dige som afsæt for forskning og formidling. Det indsamlede data er derfor bearbejdet med afsæt i projektets problemformulering og aktuelle begreber for derigennem at identificere relevante temaer og analysere op imod almengyldige teorier. Vi inddrager: • Olga Dysthes, Knut S. Engelsens, Inger Taasens, Anton Havnes’ og Per Lauvås’ perspektiv på portfolio og refleksion, som beskrevet i afsnittet om portfoliobegrebet (Dysthe og Engelsen, 2003; Taasen, Havnes og Lauvås, 2005). • Bennyé Austrings og Merete Sørensens fortolkning af Hans Jörg Hohrs socialiseringsteori til en nutidig definition af æstetiske formsprog og æstetiske læreprocesser (Austring og Sørensen, 2006). • Udvalgte teser fra Jerome Bruners teori om uddannelseskultur samt Claire Weinstein, Iver Bråten og Rune Andreasens definition af læringsstrategier (Bruner, 2003; Weinstein, Bråten og Andreasen, 2013). Det metodiske design er illustreret i nedenstående model. Vægportfoliens prototype er udviklet på baggrund af undertegnedes teoretiske viden og erfaring med æstetiske læreprocesser, konsolidering af læring og tilgange til brug af portfolio i uddannelse (Taasen et al., 2005; Austring og Sørensen, 2006). Prototypen er afprøvet med 64 studerende, der startede i februar 2016, og igen med de 64 studerende, der startede i efteråret 2016. Data er indsamlet gennem løbende observationer, fotodokumentation og en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse omhandlende studiestart, undervisning samt
Download PDF fil