UCN PERSPEKTIV #01 29 Foruden at observere samspillet mellem de involverede personer i legene blev observatørerne bedt om at forholde sig subjektivt til det, de havde registreret. Sideløbende med observationerne tog en af de studerende billeder og filmede dele af de observerede lege. Observationerne er blevet sammenholdt med projektdeltagernes observationer og erfaringer fra pædagogisk praksis. Endelig har to studerende været tilknyttet projektet med deres bachelorprojekt. Her har fokus været på børnene og ikke på praksisudøverne. Til projektet har de studerende indsamlet lyd og filmoptagelse af børneinterviews og sproglege, som de har stillet til min rådighed. Indsamlet data Aktionsforskningstilgangen og min inddragelse af både praksisudøvere og studerende har tilført flere perspektiver, og jeg trækker i denne artikel på et datamateriale bestående af: • Referater og optagelser fra workshops med projektdeltagere fra praksis • Produkter fra undersøgelser i praksis, herunder tegninger, fotos, materiale fra sproglege m.m. • Mine praksisfortællinger på baggrund af nedslag i data fra workshoppene • Observationer fra Sprogfitness 2016 foretaget af studerende • Egne og studerendes fotos og filmoptagelser fra Sprogfitness 2016 • Studerendes design af sproglege til Sprogfitness 2016 • Et bachelorprojekt fra UCN Aalborg (med tilladelse fra de pågældende studerende) Datamaterialet er i første omgang kategoriseret gennem meningskondensering med inspiration fra Tanggaard & Brinkmann (2010). Herefter er kategorierne analyseret begrebsligt med Bruners kulturelle psykologi som et teoretisk fundament (Bruner, 1996). Bruner opsummerer den kulturpsykologiske tilgang til uddannelse i ni teser. I den aktuelle analyse vil jeg referere til fire af disse teser, som jeg her vil beskrive kortfattet. Det drejer sig om tesen om interaktion, tesen om eksternalisering, tesen om identitet og selvværd og tesen om fortælling. For en gennemgang af samtlige teser henvises til Bruner (1996). Tesen om interaktion I sin tese om interaktion gør Bruner (1996) op med ’tankpasserpædagogikken’ og beskriver læring som en interaktiv proces. Og netop læring forstået som gensidig udveksling af viden er ifølge Bruner en universel menneskelig egenskab. I dette perspektiv skal pædagogen skabe rum for udveksling af viden og ideer. Det er igennem interaktionen med hinanden og de voksne, at børnene lærer om sproget og kulturen og bliver selvstændigt tænkende individer. Tesen om eksternalisering Bruner (1996) beskriver eksternalisering som det at give vores tanker form. Dette sker ved frembringelse af såkaldte ’værker’, som frembringes i en given kultur, fx kunst, love, videnskab m.m. Men Bruner taler også om mindre værker, som bidrager til stolthed, identitet og følelse af sammenhæng blandt deltagerne i små grupper – det være sig et lokalt fodboldholds bedrifter eller produktet af en æstetisk læreproces. Uanset hvor beskedne disse værker måtte være, har de en stor identitetsskabende effekt. Ifølge Bruner skaber eksternalisering gruppesolidaritet og sammenhold og bidrager til synliggørelse af de enkelte deltageres særegne kompetencer. Tesen om identitet og selvværd I tesen om identitet og selvværd understreger Bruner (1996) uddannelses betydning for udvikling og tilblivelse af selvet. Han fremhæver to universelle aspekter ved selvet. Det første er handleevnen. Vi oplever os som handlende i vores møde med verden og konstruerer vores selv herigennem. Udviklingen af selvet præges af den succes eller fiasko, som handlingen giver anledning til. Handleevnen beror på de kompetencer, mennesket er i besiddelse af, men succeskriterierne er også kulturelt specificerede. Dette leder til det andet aspekt, vurderingen. Vi vurderer vores handleevne, og vurderingen påvirker vores opfattelse af os selv. Da dommen også kommer udefra, bliver den måde, kulturen vurderer og møder selvet på, afgørende for barnets selvværd, som er resultatet af kombinationen af handleevne og selvevaluering. Tesen om fortælling Fortællingen er ifølge Bruner (1996) fundamental for, at vi kan skabe os et meningsfuldt liv. Det er et psykologisk redskab til at finde en plads til os selv i verden. Vi oplever os selv som individer og som kultur gennem strukturerede fortællinger. Fortællingen er et Fotograf: Kasper Moes Drevsholt
Download PDF fil