UCN PERSPEKTIV #01 9 Foto: Viggo Steincke såvel kulturinstitutioner som børnene og UCN – ud fra hver institutions eget perspektiv. Som teoretisk ramme har vi i projektet ønsket at sætte fokus på at gøre børn mere livsduelige gennem æstetiske læreprocesser, hvor de netop er aktivt deltagende i kulturprojekter. Foreliggende artikel vil se nærmere på, hvad det er ved netop børns interaktive møde med kunst og kultur, der gør dem mere livsduelige. Rammer og indhold Helt konkret var ”Tre kulturer med ét smæk” et samarbejde mellem Vendsyssel Teater, Vendsyssel Historiske Foto: Felicia Bech Lillelund Foto: Vendsyssel kunstmuseum Museum, Vendsyssel Kunstmuseum, en børnehave, en 5. klasse, en musiker, en skuespiller og pædagoguddannelsen i Hjørring. De pædagogstuderendes deltagelse har givet anledning til væsentlige læreprocesser for både undervisere på UCN og studerende, men i denne artikel er der ikke nærmere sat fokus på den del. Børnene på skolen og i børnehaven skabte i løbet af to uger en forestilling, hvor de selv skrev stykket, selv komponerede musikken og selv skrev sangene i samarbejde med de to kunstnere. På forhånd havde samarbejdspartnerne aftalt et fælles tema, ”telefonen”. Første led i den æstetiske læreproces var, at børnene besøgte Vendsyssel Historiske Museum og her blev præsenteret for telefonens udvikling. Herefter gik turen til Vendsyssel Kunstmuseum, hvor de så værket ” Telesnak i en kornmark” af Poul Anker Bech. På baggrund af disse to indtryk samlede og stimulerede kunstnerne Viggo Steincke (musiker) og Lars Ditlev Johansen (skuespiller) børnenes fantasi – og en forestilling blev skabt og opført på Vendsyssel Teater. På nedenstående link kan man se sammenklip fra projektforløbet1: I 5. klasse var al undervisning suspenderet i de to projektuger, og de udvalgte børn fra børnehaven havde også alene fokus på projektet. Under hele forløbet var der meget stor opbakning fra både pædagogerne, klasselæreren og ledelsen. Pædagogerne i børnehaven tog særligt udgangspunkt i læreplanstemaet ”Kulturelle udtryksformer og værdier”, men også de andre læreplanstemaer blev sat i spil. 5. klasses lærer og skolepædagog fandt argumentation for deltagelse gennem folkeskolens formålsparagraf og diverse faglige mål. 1 Link: https://www.youtube.com/watch?v=u8mK2mFumqU
Download PDF fil