56 UCN PERSPEKTIV #01 udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed. Artikel 13 1. Barnet skal have ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til uanset territoriale grænser at søge, modtage og videregive oplysninger og tanker af enhver art, enten mundtligt, skriftligt eller på tryk i form af kunst eller gennem en hvilken som helst anden udtryksmåde, barnet måtte vælge. 2. Udøvelsen af denne ret kan underkastes visse begrænsninger, men kun i sådanne som følger lovgivningen, og som er nødvendige: (a) af hensyn til andres rettigheder eller omdømme; eller (b) til beskyttelse af national sikkerhed, offentlig orden (ordre public), folkesundhed eller sædelighed Disse overordnede lovmæssige dekreter definerer praksis med det formål at sikre børns rettigheder. Børn har derfor andre rettigheder end voksne så længe, de er børn, dvs. til de opnår myndighed og formodes at kunne tage ansvar for sig selv. Omsætningen af disse rettigheder er konstant til debat, fordi de kan tolkes ud fra de værdier og holdninger, den enkelte teoretiker eller praktiker eller institutionen har med sig. TEORETISKE DENIFITION AF NØGLEBEGREBERNE I PROJEKTET Nøglebegreberne er: • BARNETS PERSPEKTIV • KULTUR • INKLUSION • ÆSTETISKE LÆREPROCESSER Barnets perspektiv og børns kultur Vores afsæt er teorierne om de seneste paradigmer om børnesyn, barndom og børns kultur – paradigmet om barnets perspektiv, som det er beskrevet af Sommer (2003 og 2015) og Kulturparadigmet beskrevet af Juncker (2006). I 2015 præsenterer Sommer en definition på børneperspektivet i artiklen ”Barndomspædagogik i dagtilbud”. Han skelner mellem den voksnes opfattelse af barnet og barnets oplevelse: Børneperspektiv Den voksne er opmærksom på og søger at forstå børns oplevelser, erfaringer og handlinger i deres verden. Voksne skaber derved bevidst børneperspektivet i et forsøg på at rekonstruere barnets perspektiv, for eksempel ved hjælp af faglige begreber om, hvordan børn forstår deres omverden og handler i den. Hermed frasorteres alle børne- og udviklingspsykologiske teorier, som ikke kvalificerer voksne til at forstå verden set fra et barns synspunkt. Selv om et børneperspektiv søger at komme så tæt på børns oplevelsesverden som muligt, repræsenterer det altid den voksnes opfattelse af børns oplevelser og handlinger. Barnets perspektiv Barnets perspektiv står for barnets egne oplevelser, forståelser, erfaringer og handlinger i dets livsverden. Det drejer sig her om barnet som subjekt i sin egen verden, hvor barnets fænomenologi er central. Det er det, som den voksne prøver at forstå med sit børneperspektiv. For eksempel ved en børnefokuseret tolkning af et barns handlinger og udsagn.(Sommer 2015) Sommer diskuterer børnesyn i udviklingspsykologien ud fra spørgsmålet om, hvorvidt imødekommelsen af barnets perspektiv overhovedet er muligt. Hans konklusion er, at det er det ikke i alle tilfælde: Kompleksiteten i at realisere dette projekt bunder i, at alle er subjekter, både det barn, man ser på og det, man subjektivt forstår ved det, man ser hos barnet. Man er derfor ikke i stand til at sætte sig ud over sin egen tolkning af det, man møder, samtidig med at barnet aldrig kan tilkendegive hele sig selv, hvorfor man ikke får det hele billede af barnet. Sommer beskriver ikke en evt. konsekvens af definitionen, andet end at den peger på et andet perspektiv, nemlig det nye paradigme, der indebærer: ”at have en kontekstualiseret tilgang til - og være i dialog med barnet og inddrage barnets fænomenologi, dvs. barnets oplevelse af verden.” . Dvs. et aktivt handlende aspekt fremfor alene en forståelse for barnets perspektiv. Begrebet at anlægge et børneperspektiv – dvs. at opnå en forståelse af barnet - må derfor omdefineres til ”at imødekomme barnets perspektiv” – hvilket indebærer aktivt at handle på baggrund af barnets udtryk for egen oplevelse. Børns kultur I Junckers beskrivelse af det seneste paradigmeskift skelner hun mellem børnekultur og børns kultur: ”Børnekultur handler om de æstetiske udtryk og oplevelser i kunst og medier, der med mønstre, genrer og udtryk kan bidrage til at inspirere og kvalificere børns egne kulturelle processer og tolkningskompetencer og om de musisk-kreative processer, der giver børn mulighed for selv at afprøve og kvalificere æstetiske redskaber og udtryksformer” ”Børns kultur handler (…) om, hvordan børn griber æstetiske mønstre, genrer og de kulturelle udtryksformer, de rummer, an, hvordan de improviserer med dem, omskaber og videreudvikler dem og dermed vinder og kvalificerer den tavse viden, kroppen arkiverer og klassificerer” (Juncker, 2006, s. 159) Forskellen er, at hvor begrebet børnekultur fokus på voksnes indføring af børn i den eksisterende kultur, sætter begrebet børns kultur fokus på børns egen måde at eksperimentere, forstå og kommentere den kultur, de føler sig som en del af og ikke mindst, den voksnes måde at benytte sig af denne viden på. Juncker beskriver barnets måde at udfolde sin kultur på som en udfoldelse af barnets naturlige sensitivitet, dvs. en sansebaseret æstetisk tilgang til verden. Junckers definition understreger æstetiske sprog som kropsligt sansebaserede, og sproget forstået som mangeartede udtryksformer. De æstetiske processer er grundlaget for barnets selvdannelse. Der er derfor tale om barnets æstetiske tilgang til verden og sig selv i den. Når Juncker kalder børns leg for æstetik, bunder det i en opfattelse af legen som kreativt og sansemæssigt baseret i eksperimenterende og kommunikative processer og produkter. Leg er ikke bare noget, ”børn gør”, når de er sammen, men en tilgang til at forstå verden og sig selv i den. Legen indebærer kompetencer, som på mange måder ligner dem, der definerer begrebet innovation, altså evne til nytænkning og iværksætteri. At sammenligne baggrunden for leg med det, der forud-
Download PDF fil