Side 14
14 UCN PERSPEKTIV #02 Set i lyset af dette samt ovenstående internationale forskeres arbejde (Ariely, 2008) mener vi ikke der er grund til at undersøge viden, færdigheder og kompetencer i forsøget på at forstå, hvorfor økonomiske aktører træffer irrationelle beslutninger. Derfor er vi nu interesseret i konsistente og forudsigelige afvigelser fra homo economicus adfærd og ikke uforudsigelige fejl. Undersøgelse og resultater af privatøkonomisk adfærd Vi forsøgte at teste fokusgruppernes økonomiske adfærd ved at sætte dem i flere forskellige dilemmaer, som de skulle tage stilling til. Den adfærd, vi så, er muligvis påvirket af, at respondenterne var sat i en kunstig situation, hvorfor den måske ikke afspejlede deres reelle adfærd. I den første øvelse bad vi respondenterne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de uventet fik en gave på 500 kr. Vi bad dem fortælle, hvad de ville gøre med pengene. De ville hovedsagelig bruge pengene til forbrug – ikke nødvendigvis her og nu. De ønskede at bruge pengene til noget fornuftigt, og ingen nævnte impulsforbrug som f.eks. bytur eller shoppingtur. Efterfølgende bad vi respondenterne tage stilling til, hvad de ville gøre, hvis de fik en uventet gave på hhv. 5.000 kr., 50.000 kr. eller 500.000 kr. Deres svar bar i alle tilfælde præg af rationelle overvejelser. De ville f.eks. spare op, investere, købe lejlighed. De nævnte dog også, at nogle af pengene skulle bruges til tant og fjas – men stadig et beskedent beløb. Da vi arbejdede systematisk, anvendte vi samme metode i alle interviewene. Efterfølgende har vi dog indset, at det kunne have været interessant at variere beløbsstørrelsen fra stigende til faldende og omvendt. Man kunne forestille sig, at holdningen og adfærden ville ændre sig, afhængig af om man skulle forholde sig til det største beløb først eller sidst. En anden måde, vi testede deres adfærd på, var at sætte dem i et dilemma, hvor de skulle prioritere forskellige svarmuligheder. I den første situation havde de tabt deres PC, som de havde brug for i forbindelse med deres studie. De blev herefter spurgt, hvad de ville gøre for at skaffe midler til at erstatte PC’en lige nu og her. I et andet dilemma skulle de forestille sig, at de gerne ville med til Roskilde Festival, men egentlig ikke havde råd til det. Vi spurgte derefter ind til, hvordan de ville agere i den forbindelse. Ved begge dilemmaerne fik de unge udleveret en række på forhånd definerede valgmuligheder. De skulle herefter i fællesskab lave en prioriteret rækkefølge. Deres prioriteringer afspejlede tydeligt, at alle de valgmuligheder, der indebar udgifter i form af renter eller omkostninger, lå nederst i prioriteringsrækkefølgen. Derimod blev ”gratis” valgmuligheder og andre fornuftige muligheder i alle grupperne prioriteret højt, selv om det f.eks. indebar, at de skulle gøre en ekstra arbejdsindsats, sælge ejendele eller skære ned på øvrige forbrugsmuligheder. De unge er generelt meget økonomisk rationelle i deres prioritering, idet de i høj grad anvender renteomkostninger som prioriteringskriterier. De vil hellere spare op til både PC og Roskilde Festival, end de vil låne penge. Igen må vi konkludere, at de unge i vores undersøgelse giver udtryk for at have tilstrækkelig økonomisk viden, hvilket blev afspejlet gennem en fornuftig holdning og adfærd i de fremlagte dilemmaer. Unges syn på økonomi De unge har en meget uniform holdning til, hvad fattigdom er. Flere nævnte eksplicit, at vi i Danmark ingen fattige har. Respondenterne skelnede kun mellem, om man er fattig eller ikke fattig. De mente, at hvis man har husly, tøj og mad, er man ikke fattig. Det handler udelukkende om, at det enkelte menneske må prioritere. “I DANMARK HAR VI INGEN FATTIGE“ — Deltager fra fokusgruppeinterview. De unge mennesker gav klart udtryk for, at man får en sund økonomi ved at spare op. De nævnte også, at man skal være i stand til at kunne betale uforudsete udgifter, uden at det er nødvendigt at tage lån. De mente, at dem, der har en usund økonomi, ikke er i stand til at prioritere deres forbrug. De unge mennesker sagde samstemmende, at deres viden om privatøkonomi stammer fra deres forældre eller ved at stå på egne ben. Kun ganske få fokusgruppedeltagere nævnte, at de har lært om privatøkonomi i skolen. Resultater fra det empiriske grundlag Vores undersøgelse viser, at de unge ikke mangler viden om privatøkonomiske forhold. De har fornuftige privatøkonomiske holdninger og udviser i vores undersøgelse en rationel økonomisk adfærd. De har således en tilstrækkelig beslutningskompetence i privatøkonomiske forhold. Dette gælder alle aldersgrupperne. Vi kunne ikke konstatere, at der var væsentlig forskel imellem de forskellige aldersgruppers privatøkonomiske viden, holdning og adfærd. De unge ved altså godt, hvad der er ”rigtigt” og ”forkert” i forhold til privatøkonomiske dispositioner og ikke mindst i forhold til at prioritere. Vi kan derfor undre os over, at flere undersøgelser gennem tiden har vist, at en stor andel af unge låner til forbrug. F.eks. har Penge- og Pensionspanelet i en undersøgelse vist, at 30 % af de unge har forbrugslån. Svar på dette problem må således findes andetsteds. Vi mener, at når den unge står over for et faktisk dilemma
Side 15
UCN PERSPEKTIV #02 15 om f.eks. at optage et forbrugslån, vil den rationelle beslutningskompetence blive påvirket af andre motiver – som f.eks. de følelsesmæssige, psykologiske og/eller sociale motiver som gør, at der i situationen ikke bliver truffet en økonomisk rationel beslutning. I vores fokusgruppediskussion fremhævede de unge gentagne gange, at et af kernepunkterne i en god privatøkonomi er at kunne foretage rationelle prioriteringer. Det handler altså om at være i stand til at udsætte sine behov. For os at se udgør behovsudsættelse nøglen til en forståelse af, hvem der optager diverse forbrugslån. Hvad der nærmere ligger til grund for den manglende kompetence i behovsudsættelse, har vi ingen vurdering af. “DET ER KUN DUMME MENNESKER DER LÅNER TIL FORBRUG“ — Deltager fra fokusgruppeinterview. At vi i vores fokusgruppediskussioner ikke får afdækket denne behovsudsættelse, skyldes måske, at ”dårlige” privatøkonomiske dispositioner i vores samfund er tabu. I dag handler det i høj grad om at have kontrol over sig selv og sit liv, og dermed sine prioriteringer. Dét f.eks. at tage et forbrugslån og dermed vise, at man ikke har styr på sin behovsudsættelse og dermed kontrol over sig selv, er ikke noget, man har lyst til at delagtiggøre andre i (Beshears et al., 2013, s. 135). I vores undersøgelse var en af opgaverne, at de unge skulle prioritere mellem forskellige valgmuligheder. Dette kan tænkes at have haft betydning for, at respondenterne fremviste et rationelt tankesæt, selv om vi forsøgte at presse dem ud i såvel irrationelle som følelsesmæssige dilemmaer. De unge overså simpelthen det følelsesmæssige aspekt. En anden grund til, at vi i vores undersøgelse næsten udelukkende fik rationelle og fornuftige overvejelser kan være, at de unge mennesker i fokusgruppediskussionerne var udsat for et gruppepres. De ville nødig ”dumme” sig ved at sige, at de har udført eller kunne tænke sig at udføre irrationelle handlinger. Dette fænomen blev allerede påvist i eksperimenter udført på Swarthmore College af Solomon Asch i 1951 (Scheff 1988). Umiddelbart inden fokusgruppeinterviewet bad vi respondenterne svare på et spørgeskema vedr. deres personlige økonomi. Her kunne vi efterfølgende se, at der var en diskrepans i forhold til deres udtalelser under fokusgruppeinterviewet. Derudover kommer, at vi i deres øjne nok fremstår som en autoritet, og de unge mennesker ville gerne svare på en måde, som de mente, vi forventede. Samlet set var det, der overraskede os mest, at de unge ikke manglede viden og økonomisk forståelse. Allerede på folkeskoleniveau er grundstenen til den økonomiske forståelse skabt. Det giver os det indtryk, at det ikke er mere viden, de unge har behov for. Det er nærmere behov for et fokus på adfærden i forbindelse med privatøkonomiske beslutninger (Leonard et al., 2008). Hvad er det ved de unges adfærd, der i bestemte sammenhænge er årsag til problematiske økonomiske dispositioner? Hvorfor er der unge forbrugere, der til trods for en tilstrækkelig viden alligevel havner i økonomisk udføre? Selv om antallet ud fra et samfundsmæssigt perspektiv måske ikke er faretruende højt, betyder udviklingen for den enkelte et fald ned i den økonomiske afgrund med meget store personlige afsavn og lidelser til følge. Desværre ved vi for lidt om de mekanismer, der er afgørende for de beslutningsmønstre, der findes hos den enkelte. Generelt sker der en del forskning i adfærdsøkonomiske forhold. Imidlertid er der ikke rigtig blevet etableret forskningsmiljøer, der fokuserer på privatøkonomisk adfærd. En forskning, der sandsynligvis kunne komme den finansielle sektor til gavn og styrke den privatøkonomiske rådgivning. Litteraturliste • Antonides, G., De Groot, I. M., & Van Raaij, W. F. (2011). Mental Budgeting and the Management of Household Finance. Journal of Economic Psychology, 32(4), 546-555. • Ariely, D. (2008). Predictably Irrational: The Hidden Forces That Shape Our Decisions. HarperCollins. • Atkinson, A, & Messy, F. A. (2012). Measuring Financial Literacy. OECD Working Papers on Finance, Insurance and Private Pensions, No. 15, OECD Publishing, Paris. • Beshears, J., Choi, J. J., Laibson, D., & Madrian, B. C. (2013). Simplification and Saving. Journal of Economic Behavior & Organization, 95, 130-145. • Byrialsen, M. R. (2014). Den makroøkonomiske betydning af de danske husholdningers store gæld – behov for nærmere undersøgelse? Working Paper Series, no. 2014, Department of Business & Management. • Kahneman, D. (2011). Thinking, Fast and Slow. Macmillan. • Leonard, T. C., Richard H. Thaler, Cass R. Sunstein (2008) Nudge: Improving Decisions about Health, Wealth, and Happiness. Constitutional Political Economy, 19(4), 356-360. • Poole, D. (1989). What the Lottery Paradox Tells Us About Default Reasoning. KR, 89, 333-340. • Scheff, T. J. (1988). Shame and Conformity: The Deference-Emotion System. American Sociological Review, 395-406. • Tang, N., Baker, A., & Peter, P. C. (2015). Investigating the Disconnect between Financial Knowledge and Behavior: The Role of Parental Influence and Psychological Characteristics in Responsible Financial Behaviors among Young Adults. Journal of Consumer Affairs, 49(2), 376-406. • Tversky, A., & Kahneman, D. (1985). The Framing of Decisions and the Psychology of Choice. In: Environmental Impact Assessment, Technology Assessment, and Risk Analysis (pp. 107-129). Springer, Berlin, Heidelberg. • Penge og pensionspanelet (2013). Unges privatøkonomi 2013. • Ungdomsliv på kredit, Gældsproblemer i et forbrugersamfund. TrygFonden og Forbrugerrådet.
