18 Foto: Colourbox.dk UCN PERSPEKTIV #04 sundhedsvæsen og haft et ønske om, at projektet kunne give fingerpeg om mulige tværprofessionelle samarbejdsmuligheder. Som projektet skred frem, begyndte vi imidlertid at se et billede af manglende samarbejde mellem social- og sundhedsvæsen. I logbogen skrev vi eksempelvis: ”Jeg overlever, men det kan godt være ’belastende’ (eller hvad man skal kalde det), at være tilskuer til, at sådan er det for nogle mennesker – og især deres børn. Hvis man var fast sygeplejerske i dette, skulle der også være en afklaring af, hvad der er bostøttearbejde, og hvad der er sygeplejerskearbejde” (fra logbogen). Supplerende skrev vi senere: ”Hun har tre sagsbehandlere og en mentor – og hun er stadig ikke kommet rigtig i gang. Det er slet ikke til at finde ud af, hvad der foregår, og det er tankevækkende, så mange personer der er omkring X, og ikke nogen med sundhedsuddannelse, når vi ser bort fra egen læge, hun har trods alt ADHD” (fra logbogen). Med diagnosen ADHD kan denne kvinde ikke magte at have overblikket over, hvad hun skal tale med hver enkelt professionel om. Hun bliver ladt i stikken, og økonomisk går der mange penge til spilde, fordi der mangler sammenhæng og koordination. En form for tovholder og et bedre samarbejde mellem social- og sundhedsvæsen kunne således bidrage positivt til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Konklusion og perspektivering Hvordan kan konstruktionen af en synlig og opsøgende sygeplejerske se ud, hvis hun skal arbejde sundhedsfremmende og forebyggende til gavn for socialt udsatte enlige mødre? En synlig og opsøgende sygeplejerske skal være fleksibel. Vi oplevede i projektforløbet, at der meget ofte blev ændret ved planerne. Det har både handlet om planlagte ting (øjenlæge, forældremøde,
Download PDF fil