22 UCN PERSPEKTIV #04 Artiklen trækker på empiri fra et fænomenologisk forskningsprojekt. Der er indsamlet kvalitative data gennem fire semistrukturerede interviews med gadeplansmedarbejdere i forskellige praksisfelter af det opsøgende sociale arbejde i København. Empirien er analyseret ud fra teorier og begreber fra professionssociologiske og læringsteoretiske perspektiver. Udvælgelsen af de konkrete praksisfelter er foretaget på baggrund af en søgning på København Kommunes hjemmeside, hvor opsøgende socialt arbejde indgår i den konkrete sociale indsats. Søgningen viser et mangfoldigt og mangefacetteret billede af den opsøgende sociale indsats i Københavns Kommune. Kriterierne for udvælgelse har derfor været at få et mangefacetteret billede af indsatsen i det opsøgende arbejde udvalgt efter følgende tre målgruppekriterier: kultur, alder og problemomfang. I praksis har det vist sig at være vanskeligt at få et klart billede af de fire praksisfelters konkrete målgrupper. Som en af medarbejderne udtaler: ”Det er ikke rigtig defineret, synes jeg. Vi hjælper mange forskellige mennesker.” Fælles er dog, at de fire praksisfelter alle retter deres indsats mod mennesker, der har begyndende eller til dels store og komplekse sociale og psykiske vanskeligheder. De kvalitative data er ikke repræsentative og generaliserbare, men kan bidrage med en dybere forståelse af fænomenet socialt opsøgende arbejde. De skismaer, der peges på i artiklen, er dermed ikke repræsentative for hele den opsøgende sociale indsats i Danmark og ej heller i København. Skismaerne kan dog alligevel tænkes at gøre sig gældende i andre praksisfelter af det opsøgende arbejde, der har nogenlunde samme organisering som dem, der er udvalgt her. Af hensyn til anonymitet sætter artiklen ikke navn på de konkrete opsøgende sociale indsatser, der er undersøgt. Det betyder, at vi har lavet få, uvæsentlige ændringer i enkelte citater af hensyn til anonymiteten. I artiklen anvendes betegnelsen ’gadeplansmedarbejdere’ som betegnelse for en social indsats, der primært udfoldes i det offentlige rum. Resultater Hovedbudskabet i artiklen er, at det opsøgende arbejde synes at være præget af mangfoldighedernes ustyrlighed. Vi argumenterer på den ene side for, at den mangfoldighed, hvormed den opsøgende indsats udfolder sig på, er en nødvendighed, hvis indsatsen skal nå ud til de mest socialt udsatte borgere, som det etablerede hjælpeapparat ikke når. På den anden side hævder vi, at nødvendigheden af en mangfoldig og kontekstafhængig indsats kan medføre, at det opsøgende arbejde får karakter af tilfældighed og uafgrænsethed, hvor indsatsen først og fremmest styres af den enkelte gadeplansmedarbejder og det faglige fællesskab, denne er en del af. To styringsstrategier Socialsektoren har – i lighed med hele den offentlige sektor – siden 1980’erne været under stærk påvirkning af paradigmet New Public Management (NPM) om målstyring og med øget krav om resultater, dokumentation og evaluering. Fra politisk side har man forsøgt at skabe øget effektivitet ved at flytte fokus fra input i den offentlige sektor og fordeling af ressourcer og bevillinger til at fokusere på output og resultater (Lerborg, 2011, s. 71-73) Fagprofessionelle i store dele af den sociale sektor har længe råbt vagt i gevær over, at denne styringsstrategi skubber til fokus for den sociale indsats. Mange oplever, at hjælpen og støtten til mennesker i udsatte livssituationer sættes under pres i kraft af den ”den omsiggribende dokumentationspraksis, man ser i det sociale arbejde i dag” (Mik-Meyer, 2018, s. 16). Det relationelle arbejde som fundament for individuelt tilrettelagte hjælpeforanstaltninger erstattes af standardiseringer, formaliseringer og effektiviseringer. Styringen har ”i stigende grad rettet sig mod processer, som fastlåses via it, standarder, akkreditering m.v. Institutioner, der er underlagt NPM-kontrakt, oplever det ofte som unødigt bureaukrati, mistillid til de ansatte, hæmmende for kvaliteten m.v. Alt i alt er paradigmet omsat i systemer (Lerborg, 2011, s. 85). Det professionelt opsøgende sociale arbejde – med mennesker i socialt udsatte positioner – synes frejdigt at have undsluppet sig en del af presset om mål- og resultatstyring og ’kassetænkningen’. Følgende citater fra en opsøgende medarbejder i København underbygger denne tese: ”Har du et mål med dit arbejde? Helt ærligt vil jeg sige nej. Hvis man kommer med et bestemt mål, bliver det hurtigt frustrerende.” En anden medarbejder udtaler: ”Vi har ikke nogen faste mål eller klare, definerede rammer, som vi skal hjælpe folk hen mod. Så vi kan tage udgangspunkt i, hvad folk de siger, og så er det via brobygning.” Allerede i 1980 påpegede Michael Lipsky i bogen ”Street-Level Bureaucracy”, at der er store udfordringer med at mål- og resultatstyre bestemte grupper af fagprofessionelle i den offentlige sektor. Lipsky redegør for, at implementeringen af offentlig politik, love og regler i sidste ende afhænger af
Download PDF fil