UCN PERSPEKTIV #04 25 Foto: Colourbox.dk arbejde. Allerede de første socialarbejdere anerkendte betydningen af socialt samspil. I 1917 skrev Mary Richmond – som af mange anses for at være en af grundlæggerne af faget socialt arbejde – at individuelt socialt arbejde i høj grad handler om intenst studie og bevidst brug af sociale relationer (1917). Det sociale arbejde handler i overvejende grad om at bidrage til forandring hos andre mennesker. I det opsøgende arbejde er kvaliteten af relationen mellem gadeplansmedarbejder og borger også helt afgørende. Som en gadeplansmedarbejder siger: ”Jeg tror, hvis vi skal rykke de her folk, så skal vi have en stærk relation til dem.” Relationen beskrives således som en forudsætning for en ændringsskabende proces: ”Vi har det, der hedder opsøgende arbejder, og det, der hedder udegående arbejde. Og hvor det udegående arbejde er det, hvor du får etableret kontakten via det opsøgende arbejde, og hvor du opbygger relationen og mødes til kaffesamtaler.” Der er enighed blandt de interviewede om, at en god relation mellem den professionelle og de unge eller de hjemløse fremmer den positive ændringsproces. For gadeplansmedarbejderne handler det om at være aktivt lyttende, møde personen, hvor personen er, og bistå vedkommende med at løse sociale problemer. Relationskompetence drejer sig, jf. psykologerne Røkenes og Hanssen, blandt andet om, at fagpersonen formår at forstå samt interagere med de borgere, de møder i faglige sammenhænge (2013). Kravene til fagpersonens relationskompetence ændrer sig undervejs i et kontaktforløb. For det første skal gadeplansmedarbejderen være i stand til at etablere en relation – at skabe kontakt til borgeren. For det andet skal han eller hun være i stand til at vedligeholde relationen over tid. Og endelig skal medarbejderen kunne afslutte relationen på en ordentlig måde. I vores undersøgelse har vi ikke fundet en klar forståelse hos gadeplansmedarbejderne i relation til disse faser i relationsarbejdet. Vi har observeret en opmærksomhed omkring, hvordan kontakten blev etableret. Som en udtrykker det: ”Jeg tænker, at vi jo går ud og møder folk på gaden, så vi er i og for sig gæster på gaden, når vi går derud. Folk bestemmer jo selv, om de er interesserede i at blive opsøgt af os, og det synes jeg jo også forpligter fra vores side af – og møde folk som de gæster, vi nu engang er på gaden.” Og videre: ”Og så tror vi på, at hvis vi bliver ved med at komme tilbage og bliver ved med at søge relationen og kontakten, at så på et eller andet tidspunkt, så kommer vi igennem – får
Download PDF fil