8 UCN PERSPEKTIV #04 organisationsudvikling, er det et vigtigt princip i kunstbaseret decentrering, at de kunstneriske udfoldelser skal være low skill. Dette oversættes bedst med udtrykket ikke-KUNST. Hensigten er ikke at skabe smukke, perfekte værker, men at bruge udtrykket, modaliteten, som genvej til at skabe ny viden og nye ideer. I begge kunstbaserede tilgange etableres et rum for udforskning og eksperimenteren. Foto 1: Collage fra konferencen Darsø, 2009; Knill et al., 2010). Fra designtænkning hentes blandt andet inspiration til at arbejde løsningsgenererende samt til tilrettelæggelsen af den samskabende proces i faser. Faserne er følgende: problemdefinering, research, idegenerering, prototyping og test. Det er centralt, at der udvikles prototyper, og det vil sige, at der ud af processen kommer konkrete ideer til handling. Og endnu mere centralt er, at prototyperne skal testes i en konkret kontekst eller praksis. Samskabelse er med andre ord ikke bare en øvelse i samarbejde, men et stykke arbejde, der fører frem til konkrete løsninger på virkelige problemstillinger. Designtænkning genfindes hos både Scharmer (2007) og Bason (2010), der begge skriver om ’co-creation’ som strategi til problemløsning og innovation. Dele af Scharmers U-teori fremhæver kommunikation og opmærksomhed som grundlæggende aspekter i udvikling af nyt. I en forsimplet udgave kan opmærksomhedens rettethed og kommunikationens karakter, ifølge U-teorien, enten gøre os i stand til at lytte til hinanden og fællesskabet eller holde os fast i fordomme, forforståelser, vaner og rutiner. Kommunikationen kan være skabende eller fastholdende. De fleste mennesker har oplevet fastholdende kommunikation. Borgerne, vi mødte på vores rejse rundt i landet, har helt sikkert. Så hvilke benspænd eller dogmer kan vi tilføre kommunikationen, for at den bliver skabende? Her er der inspiration at hente i kunstens verden. Afklarende er det nødvendigt indledningsvist at skelne mellem kunst for kunstens egen skyld, kunsten som KUNST, og kunstbaserede tilgange i fx organisationsudvikling og forskning. Kunstbaserede tilgange tilbyder en vifte af forskellige udtryksformer, i denne kontekst benævnt ’modaliteter’, som har potentiale i forhold til at gøre kommunikation skabende. Når vi ikke kun taler sammen, men fx formgiver, maler, danser eller synger, etableres der en platform i kommunikationen, hvor deltagernes opmærksomhed rettes mod den skabende virksomhed. Knill et al. kalder dette fænomen ’decentrering’ (Knill et al., 2010). Den kunstbaserede decentrering eller forskydning har til formål at åbne for nye og andre erkendelser, end logisk analytiske metoder giver os adgang til. Hvor Darsø (2009) introducerer kunstnere som facilitatorer af At anvende kunstbaserede tilgange i samskabelse har således til formål at spænde tilstrækkeligt meget ben for forforståelser, vaner og rutiner til at deltagerne kan bevæge sig nye steder hen i opfattelsen af hinanden og af deres fælles opgave. Den skabende kommunikation udgør samtidig en platform for udvikling af prototyper. Dette fører os tilbage til forskningsog udviklingsprojektet Samskabelse 360°, og til, hvordan vores rejse rundt i landet blev til udvikling og realisering af et samskabt og samskabende konferencedesign. At tage sin egen medicin En del af forsknings- og udviklingsprojekt Samskabelse 360° var, foruden at undersøge forståelsen af begrebet samskabelse inden for området ’voksne med funktionsnedsættelse’, også at afholde en samskabende konference. Konferencens formål var dels at etablere samskabende netværk på området og dels at udvikle samskabende metoder, der kan anvendes ift. ’nedsat funktion’-området og udsatteområdet generelt. Grundlaget for konferencen var de tidligere omtalte interviews samt vores viden om voksne med funktionsnedsættelse og samskabelse. Med hypotesen om, at ’jo flere fagprofessionelle desto dårligere møde’, samt nogle udsagn hentet fra vores interviews om, hvad konferencen ikke skulle indeholde, som klangbund, gav vi os i kast med at designe konferencen.
Download PDF fil