12 UCN PERSPEKTIV #03 Det anderledes læringsmedie: Er der stor forskel på, gennem hvilke medier eleverne skal lære, vil også det kunne skabe barrierer. Man kan fx lære ved at læse, lytte og se på billeder eller computeranimationer, og man kan iagttage konkrete ting og mennesker eller arbejde med sine hænder. Ude anvendes ofte sanselige og kropslige erfaringer til læring, hvilket er anderledes læringsmedier end de tekster og billeder i bøger og på nettet, som ofte anvendes inde. Jo flere ligheder der er mellem de medier, der anvendes, jo nemmere anvendes det lærte. Omvendt vil en træning i at se sammenhænge mellem de forskellige medier udvikle elevernes evne til at omsætte fx tekst til handling og omvendt. Der er store forskelle mellem de medier, der anvendes inde og ude. De to referencerammer skal derfor bringes sammen gennem refleksion med eleverne. I udeskole er det altså særligt relevant at opbygge undervisningsforløb, hvor de fysiske, tidsmæssige og sociale barrierer begrænses, samtidig med at der skabes et tydeligt samspil mellem de forskellige læringsmedier. Opsamling Transfer er et begreb, der bør medtænkes ved overvejelser over undervisning, der inddrager udeskole. Hvis ikke undervisningen er grundigt tilrettelagt og forberedt, kan der opstå parallelindlæring, fordi eleverne ikke selv skaber tilstrækkelig transfer mellem aktiviteter inde og ude. Det læringssyn, der her refereres til som baggrund for arbejdet med udeskole, er forankret i Deweys erkendelsesteori samt i Lave & Wengers situerede læring. Begge teorier peger på et særligt potentiale for læring i udeskole. I udeskole får eleverne sanselige og kropslige erfaringer, når de indgår i det praksisnære og undersøgende arbejde ude. Læring opstår således gennem elevernes aktivitet, erfaringer og konstruktion af viden. Det sker over tid og i samspil med andre. Herved anvender de viden og handler i samspil med omgivelserne, hvilket ifølge Dewey endvidere vil bidrage til social vækst. I situeret læring udvikles læring gennem deltagelse i social praksis. Teorien sætter fokus på, hvilke former for socialt engagement der udgør en passende kontekst for, at der kan finde læring sted. Stedet og de mennesker, eleverne møder, er derfor nøje knyttet sammen med elevernes muligheder for at lære. I udeskole udvikler eleverne evnen til at forudse og fornemme, hvad der kan lade sig gøre inden for en specifik kontekst – det at være intuitiv, forstå komplekse situationer og improvisere. De opbygger erfaringer gennem deltagelse i en konkret kontekst. Hvis eleverne skal opnå erfaringer med fagets komplekse anvendelse og opnå muligheder for at mestre anvendelse af viden og praktiske færdigheder også uden for skolen, så tilbyder udeskole særlige muligheder. De erfaringer, eleverne opnår gennem deltagelse ude, er af en anderledes beskaffenhed end den deltagelse, der foregår på skolen. Derfor kan det være svært at overføre erfaringer mellem omverden og skole. Undervisningsforløb skal altså opbygges, så eleverne kan se en tydelig sammenhæng og dermed får mulighed for at skabe transfer mellem det, de lærer i de forskellige kontekster. Der skal være tydelige mål for forløbet, og der skal arbejdes bevidst med refleksioner over fænomener og begreber – ude og inde. Det at anvende ny viden, få egne erfaringer og efterbearbejde i et sammenhængende undervisningsforløb, bidrager til at gøre udeskole meningsfuld for eleverne. I undervisningen kan opstå en række barrierer for transfer. I udeskoleforløb er det særligt vigtigt at være opmærksom på det anderledes fysiske rum for læring og hjælpe eleverne til at genkende fænomener og bevare et fagligt fokus. De tidsmæssige rammer kan være et problem, hvis ikke der er kontinuitet i undervisningsforløbet. Indsamlet materiale og fotos mv. kan styrke eleverne erindringer, om det, der er foregået ude. Ved skiftende sociale fællesskaber skal eleverne opbygge nye relationer og afstemme deres deltagelse for at producere ny viden. Derfor skal grupper helst fastholdes i undervisningsforløb med inddragelse af udeskole. Derudover er de medier, ud fra hvilke eleverne skal lære, forskellige ude og inde. Refleksioner, der bringer mediernes indhold og budskaber sammen, er derfor vigtigt. Uderummet rummer en række muligheder for forskellige aktiviteter, der er anderledes end i klasseværelse. Fantasi og erfaring er derfor værdifuldt i udvikling af nye og relevante aktiviteter til udeskole. En del af de læringsrettede aktiviteter i udeskole kan inddeles således: 1) identiske elementer, træning af ord, tal og praktisk arbejde, 2) generelle metoder og principper, undersøgelsesmetoder, iagttagelse og dataindsamling, modellering mv. 3) formal dannelse, anvende og diskutere viden, problembaseret læring og kritisk refleksion. Fælles for alle aktiviteterne er, at de bidrager til elevernes egne konkrete fysiske og sanselige erfaringer, og at eleverne anvender og diskuterer skoleviden og færdigheder uden for skolen. Derved begrænses risikoen for parallellæring, og elevernes muligheder for fremadrettet at anvende det, de lærer i skolen, i deres dagligdag og i samfundet, styrkes. Ved at arbejde med tydelig transfer for eleverne i undervisningen vil kvaliteten af udeskole være høj og udbyttet være stort for både elever og lærere. Det videre arbejde Artiklen bygger på litteraturstudier og egne og andres erfaringer fra udeskolepraksis. Det er målet fremadrettet at følge undervisningen i flere klasser, med særlig opmærksomhed på transfer, for på den baggrund at kunne uddybe og nuancere, hvordan man skaber grundlag for forskellige former for transfer i udeskole.
Download PDF fil