16 UCN PERSPEKTIV #03 Med Arne Jordets citat ses omgivelserne uden for skolen som en værdifuld læringsarena, der giver nogle særlige læringsmuligheder. Når læreren i undervisningen skaber forbindelse til skolens nærmiljø og det omgivende samfund, opstår der mulighed for, at eleverne kan finde og forholde sig til nye objekter, fænomener og artefakter, som er anderledes end dem, de møder i klasserummet. Konteksten, her forstået som det sted, undervisningen foregår, kan derfor have en betydning for elevernes interesse (Bølling, 2013, s. 10). Steder uden for skolen kan medvirke til at skabe en øget motivation for at lære mere. Når man går uden for skolen, i naturen, nærmiljøet eller det omgivende samfund, handler det blandt andet om at opsøge steder, der giver mulighed for at lære om et fags temaer og indhold på den mest optimale måde. Læring er ikke noget, der kun finder sted i en formel skolemæssig kontekst, men også i alle andre uformelle kontekster, man befinder sig i. Ved at opsøge andre steder end det læringsmiljø, man har i klasselokalet, opnås der mulighed for at forbinde undervisningen med objekter, fænomener og artefakter som kundskabskilde og middel til den enkelte elevs læring, som ikke er til stede i klasselokalet (Jordet, 2010). Den stedbaserede undervisning kan beskrives som situeret, hvilket betyder, at læring sker i et forhold mellem omgivelserne og de mennesker, der er en del af fællesskabet. Lave og Wenger betegner det som sociale praksisfællesskaber (Lave & Wenger, 2003). Eleverne kan i fællesskab tilskrive stedet en ny meningsbetydning ud fra de oplevelser, de får på stedet. Vigtigheden af, hvad der bringes ind i dialogen eleverne imellem og lærerne og eleverne imellem, er med til at give eleverne en større forståelse af og mening i det, som er undervisningens hensigt. Didaktikken i den stedbaserede undervisning bliver da et spørgsmål om at bringe undervisningens indhold og mål i spil over for udvalgte steders muligheder og kvaliteter via kommunikation og dialog med eleverne. Alt dette udfolder sig i et socialt praksisfælleskab mellem lærer og elever, som på mange måder er anderledes end det, der findes i klasselokalet. Derved kan der arbejdes didaktisk med, at et sted rummer en række værdifulde læringsmuligheder gennem objekter, fænomener, artefakter og mennesker, som læreren har mulighed for at koble med undervisningens faglige indhold og mål. Samtidig opstår der nye praksisfællesskaber, hvor eleverne kan lære af hinanden. Det er denne artikels hensigt at se nærmere på denne forskel, der er på et udvalgt steds autentiske læringsmuligheder, og de læringsmuligheder, som klasselokalet ellers er begrænset af. Det er af stor betydning, at læreren i et didaktisk perspektiv er i stand til at afkode et sted i forhold til at se på stedets kvaliteter og muligheder for at skabe en større interesse og motivation over for det læringsindhold, et bestemt fag eller fagområde måtte have. Anvendelse af stedets kvaliteter som en del af undervisningen I nordisk forskning finder man begrebet stedbaseret læring eller stedbaseret undervisning, fx Bentsen (2011), Jordet (2010), Dahlgreen & Szczepanski (2001), og i den internationale forskning omtales stedets anvendelse som Place Based Learning (Gruenewald,2003). I udeskoleforskning er stedet som Foto: Frank Storgaard
Download PDF fil