26 UCN PERSPEKTIV #03 og forskellige teoretiske perspektiver vil jeg i artiklen beskrive og analysere, hvilke overvejelser madkundskabslæreren må gøre sig i tilrettelæggelsen af et udeskoleforløb, og hvordan udeskole kan bidrage til læring og tilegnelsen af kompetencer på det madkundskabsfaglige område. Samtidig synliggøres og diskuteres også de udfordringer, man som lærer kan møde, når udeskole er på menuen i madkundskab. Artiklens særlige fokus vil være på stedets læringspotentialer i madkundskabsundervisningen, og på hvordan der skabes en tydelig sammenhæng mellem den læring, der finder sted inde og ude. Artiklen er inddelt i fem afsnit, der hver især bidrager til at udfolde artiklens problemstilling. Først vil jeg udfolde didaktiske perspektiver på det autentiske læringsrum gennem Arne N. Jordets skelnen mellem rummet som hhv. kundskabskilde og læringsarena. Dernæst præsenteres transferbegrebet (Hald, 2018), hvor eksempler på transfer mellem inde og ude fra empirien inddrages. Tredje afsnit vedrører læringspotentialer i supermarkedet i forhold til handleerfaringer og madvalg. I fjerde afsnit undersøger jeg læring og erkendelse i uderummet, hvor Peter Brodersens virksomhedsformer inddrages som teoretisk ramme (Hansen, 2015; Brodersen, 2016). Efterfølgende vil jeg uddybe nogle af de udfordringer, man som madkundskabslærer kan opleve i arbejdet med et udeskoleforløb. Artiklen afrundes med en konklusion og afsluttende perspektiver. Det autentiske læringsrum En dagligvarebutik eller et supermarked kan være et oplagt læringsrum i madkundskab, da stedet indbyder til konkrete og virkelighedsnære oplevelser og erfaringer med fødevarer og indkøb. Tillige er adgangen til en butik ofte inden for rækkevidde af de fleste skoler. I de to forløb, jeg fulgte, havde begge madkundskabslærere valgt at inkludere et besøg i den lokale dagligvarebutik som en del af undervisningens indhold. På den ene skole blev supermarkedet anvendt i erfaringsdannelsen med at strukturere indkøb og handle, hvor eleverne inden for en given økonomisk ramme fik til opgave at planlægge og købe ind til et måltid. Efter indkøbsturen skulle måltidet Foto: Colourbox. dk / Kasper Nymann FØDEVAREMÆRKER OPLYSER OG VEJLEDER FORBRUGEREN. DE KAN FX VEDRØRE NÆRINGSINDHOLD, PRODUKTIONSFORMER OG -FORHOLD. DER FINDES BÅDE STATSKONTROLLEREDE MÆRKER SOM DET RØDE Ø-MÆRKE, MAN FINDER PÅ ØKOLOGISKE VARER, OG MÆRKER MED PRIVATE ORGANISATIONER ELLER PARTNERSKABER BAG SOM FX FAIR TRADE-MÆRKET. Konkurrence- og forbrugerstyrelsen, 2018 tilberedes og nydes i faglokalet. På den anden skole var det madkundskabsfaglige mål knyttet til tilegnelse af viden om og erfaringer med fødevaremærker. I begge tilfælde havde lærerne gjort sig forskellige overvejelser om, på hvilken måde supermarkedet skulle indgå i deres undervisning. Ser vi nærmere på supermarkedet som sted for undervisning og læring, kan det anskues som det, den norske udeskoleprofessor Arne N. Jordet (2012) kalder et autentisk uderum. Kendetegnet ved det autentiske uderum er, at stedet ikke på forhånd er didaktiseret i undervisningsøjemed (Vesterager & Jensen, 2015). Stedet har godt nok sin egen indbyggede didaktik, der i supermarkedets tilfælde indbyder os til at gå på indkøb og handle efter de bestemte mønstre, supermarkedet er stukturet efter. Tænk blot på, hvordan man bliver guidet igennem butikkens gange med hylder og kølediske inddelt i fødevaregrupper. I modsætning til et didaktiseret uderum, som vi ser hos eksempelvis skoletjenester og andre udeskoletilbud, kræver det autentiske sted, at man som fx madkundskabslærer selv må planlægge og overveje nøje, hvad stedet kan bidrage med til elevernes læring, og ikke mindst, hvordan eleverne lærer på stedet. En didaktisering af supermarkedet er derfor nødvendig, hvor tydelige mål for undervisningen skal sættes i spil med indhold og stedets rammefaktorer. Rammefaktorerne kan fx angå stedets kultur. Hvordan opfører man sig i supermarkedet? Det kan også vedrøre butikkens indretning, der kan have betydning for, hvilke arbejdsformer der er mest hensigtsmæssige. Men også for, hvilke læremidler der er tilgængelige i supermarkedet, fx fødevarer, hylder, kølemontre og ekspedienter, der alle kan betragtes som læremidler af enten funktionel eller semantisk karakter, hvor fællesnævneren er, at de alle må være genstand for didaktisk refleksion, når læreren tilrettelægger undervisning. Også supermarkedet i sig selv kan anskues som et læremiddel ud fra et bredt læremiddelbegreb (Hansen & Skovmand, 2011). I didaktiseringen af uderummet kan det desuden være relevant at inkludere overvejelser over, hvilke erkendelses- eller virksomhedsformer steder indbyder til, hvilket uddybes senere i artiklen (Hansen, 2015). Ud over at være et autentisk uderum kan supermarkedet tillige betragtes som både en kundskabskilde og en læringsarena, afhængigt af de mål og aktiviteter eleverne arbejder med på stedet (Jordet, 2012: 37-39). Det er bl.a. her, at læreren må gøre sig overvejelser over, hvad målet med at anvende supermarkedet som læringsrum er. I den klasse, hvor eleverne fik til opgave at planlægge et måltid og handle til deres praktiske arbejde i
Download PDF fil