40 UCN PERSPEKTIV #03 • Et eller flere billeder med en billedtekst til, der viser processen i fældning af tæerne (dokumenterende tekst). • Et digt (evt. med et foto), der beskriver en stemning fra dagen (lyrisk tekst). • En billedserie med tekst, der instruerer i, hvordan man laver snobrød (instruerende tekst). • Et interview med naturvejlederen om fx hans job, hvad han ved om den lokale natur omkring Arden, hans mest fantastiske naturoplevelse el.lign. (informerende/ berettende tekst). • En film om træfældning, hvor der også fortælles, hvad træet skal bruges til, hvordan man laver bænke af det eller andet (informerende tekst). • Fotos/film af egetræer, hvor der fortælles om, hvad man ved om dem (informerende tekst). Uddrag af elevproduceret tekst: Planlægning af opgaven i skoven. Elevproduceret tekst: Design af bænk til klassen. Foto: Colourbox.dk. samtidig med at de havde fokus på at skulle fremstille en tekst med særlige træk og formål. Denne genrepædagogiske tilgang til undervisningen giver eleverne mulighed for at udvikle sproglige handlemuligheder. Britt Johansson og Anniqa Sandell Ring skriver i Lad sproget bære om genrepædagogik: ”Genrepædagoger mener, at en bevidst viden om, hvordan sproget fungerer i forskellige sammenhænge, vil gøre det lettere for eleverne at lære sproget og at lære på sproget” (Johansson & Sandell Ring, 2015). I skoven observerede jeg engagerede elever, der vidste, hvad de skulle, og ret hurtigt var i gang med at forberede deres tekstproduktioner. Flere kontaktede med det samme naturvejlederen for at interviewe ham, og træfældningen blev omhyggeligt dokumenteret. Undervejs fortalte en af drengene, at han havde valgt at dokumentere hele dagen som sådan: ”Jeg vil tage billeder af, hvor det var, vi kom hen, og så vil jeg lave en tekst med iMovie og en blanding af billeder og film… og også en film af der, hvor vi fælder træet. Med tekst til.” Drengen havde tydeligvis planlagt sit produkt i forvejen, hvilket gjorde, at han kunne gå til opgaven på en fokuseret måde, da han stod i skoven. Den multimodale tekst, som drengen producerede sammen med sin gruppe i klassen over de efterfølgende dage, blev da også både relevant og informerende. Ovenstående billede er fra en af de multimodale elevproduktioner, som indeholdt billeder, tekster, film og tale i form af voice over. De fleste af elevproduktionerne var dokumentariske, og der var gjort meget ud af at få forskellige modaliteter til at spille sammen i et kommenterende/forklarende udtryk. Ved det efterfølgende arbejde inde, var målet, at elevernes produktioner skulle præsenteres for årgangen ved afslutningen af forløbet. Jeg var ikke til stedet ved præsentationen, men lærerne fortæller, at det forløb planmæssigt. Elevprodukterne havde været af god faglig kvalitet, og både tilhørere og dem, der fremlagde, havde været engagerede. En af de udfordringer, jeg umiddelbart kunne iagttage, var, at elevernes iver efter grundigt at dokumentere begivenhederne i skoven resulterede i, at de efterfølgende stod tilbage med meget materiale, som skulle gennemses, sorteres og redigeres. En anden ulempe var måske, at mange af eleverne oplevede begivenhederne gennem linsen på deres kamera. Lærerne understregede, at forløbet havde været rigtigt godt, men at det tekniske havde været en stor udfordring for både elever og lærere, da eleverne skulle færdiggøre deres produktioner.
Download PDF fil