UCN PERSPEKTIV #03 BRØKER: SPROGLIGE REGISTRE VISUELLE REGISTRE MULTIFUNKTIONEL • Hvor mange dele der er ud af helheden • ”ud af” • et tal, som vises vha. division • tæller/nævner/ brøkstreg MONOFUNKTIONEL 1/3 1/8 3/8 Regneregler for brøker 1 8 3 8 45 FIGUR 3 Figuren viser mulige overgange fra et sprogligt register til et visuelt register samt, i det lodrette system, en mulig overgang fra et hverdagssprogligt multifunktionelt register til et fagsprogligt monofagligt register. (Figuren er udarbejdet af Nanna Skovsgaard) gennem deres forsøg på at anvende og forstå disse forskellige repræsentationer af det samme objekt. Duval (2006) har opstillet en figur, som fx kan bruges til at analysere og finde frem til en elevs læringsvanskelighed eller som et analyseredskab i planlægningsfasen af et undervisningsforløb for se nærmere på, om undervisningen kan lægge op til arbejde i alle modellens fire semiotiske registre. Figuren består af fire semiotiske registre, angivet her som 1, 2, 3 og 4. De omfatter det multifunktionelle register, som ikke er baseret på regler og algoritmer, og det monofunktionelle register, som oftest er baseret på algoritmer. Det kan desuden ses i forhold til de diskursive (sproglige) eller ikke-diskursive (visuelle) repræsentationer. Register 1 omhandler de matematiske beskrivelser, analyser og tolkninger, som er holdt i hverdags- og fagsprog. Register 2 indeholder ikoner, fx tegninger, skitser og mønstre, samt ikke-ikoniske, fx geometriske figurer. I register 3 er der kun det skrevne i symbolsprog, fx beregninger og beviser, og register 4 indeholder diagrammer og grafer. Mellem registrene ses nogle forskellige former for pile. De viser processer, der kaldes transformering, og som enten kan foregå mellem registre eller inden for samme register. Mellem registrene er der lige pile, som er omdannelse, og inden for samme register er de buede pile, som er omformning. (Duval, 2006). Pointen med denne figur i forhold til udeskole er, at der ligger et stort læringspotentiale for eleverne, når undervisningsforløbet giver dem mulighed for at komme omkring både det sproglige og visuelle inden for det multifunktionelle og det sproglige og visuelle inden for det monofunktionelle. Det kan sammenholdes med isbjergsmodellen, som især handlede om, at floating capacity (det under vandoverfladen) skulle være så stort som muligt for skabe en bred begrebsforståelse. Med udgangspunkt i Duvals (2006) figur, kan man sige, at jo bedre eleven er til at transformere mellem de forskellige registre og inden for samme register – jo bedre forståelse har eleverne af begrebet eller emnet. Ifølge Duval (2006) ligger elevernes vanskeligheder især i skiftene mellem registrene. Ved indsigt i figuren kan vi få en forståelse af, hvad der er svært for eleverne med hensyn til at få en forståelse af matematik. Ved at være bevidste om transformermationerne i og mellem registre har vi mulighed for at hjælpe eleverne med forståelsen af matematikken. Et eksempel på en vanskelig transformation er fx straffesparksaktivtiteten med pigen, som skal notere en brøk for skaffesparkene. Hun befinder sig umiddelbart godt i det sproglige og visuelle multifunktionelle register, men har vanskeligheder, da hun skal omdanne det til det monofunktionelle. Ovenfor ses eksempler på de fire forskellige registre med brøker:
Download PDF fil