UCN PERSPEKTIV #03 51 illustrerer deres følelse på stedet. Andre skal have mere støtte fra læreren og pædagogen, men alle børn finder et sted og kommer i gang med at undersøge stedet for lige netop den følelse, de arbejder med. Den norske didaktiker Arne Jordet skriver om didaktikken til at forbinde elevernes erfaringer og det faglige indhold på flg. måde: ”Lærernes utfordring er å etablere et samspill mellom den enkelte elevens erfaringer ute og skolens faglige lærestoff. Læreren må sørge for å bygge bro mellom elevens erfaring og det faglige innhold. Eleven må få hjelp til å ’lese landskapet’ og til å ’dissekere sine erfaringer’ og på den måten bli klar over, hvordan fagenes begrepsverden er ’skjult’ til stede både i omgivelsene og i elevens erfaring ” (Jordet, 2009). I citatet af Jordet lægges der vægt på forbindelsen mellem de erfaringer, som børnene får ude, og det indhold, som der arbejdes med i undervisningen og dermed det faglige indhold, i dette tilfælde dansk. Hvad er det så, der sker i samarbejdet, der kan bidrage til, at denne transfer mellem erfaringer ude kan forbindes med et fags indhold? Hvad er det, der skaber kvaliteten i det gode lærer- og pædagogsamarbejde? Forudsætningen for at kunne forbinde erfaringer, som hentes uden for skolen, med skolens fag, er, at det enkelte barn oplever arbejdsro, tryghed og tillid. Det dokumenteres blandt andet af i en undersøgelse foretaget af Rambøll 2012, og andre lignende undersøgelser har samme konklusion (EVA, 2014). Læreren og pædagogen på Skørping Skole arbejder bevidst med en didaktik, der søger at skabe denne forbindelse mellem erfaringer ude og med danskfaget, som der undervises i. De efterbearbejder også oplevelserne ude, når de kommer ind, og det medvirker til at skabe en transfer mellem de forskellige læringsrum, som børnene befinder sig i udeskolearbejdet (se artiklen ”Transfer mellem ude og inde”). Som en afgørende faktor i samarbejdet mellem Marianne og Vibeke beskriver de i det efterfølgende interview, at forhold som tillid, tryghed og arbejdsro er noget, der opstår, fordi de kender hinanden så godt. Som argumentation for dette nævner de flg. i interviewet: ”Børnene læner sig op ad vores tryghed. Det betyder god klasseledelse. Hele forudsætningen for at kunne lære noget er, at klassen er i trivsel, og at børnene er trygge, og det er her lærer- og pædagogsamarbejde har sin værdi.” Pædagogen forsætter i interviewet med flg. kommentar om samarbejdet: ”Det, jeg ser inde i klassen og i skoven, det betyder rigtig meget, at læreren og jeg er afstemte med vores roller. Vi ved, hvem der gør hvad hvornår… at vi har den tillid… at hvis vi kan se, der skal der lige ske noget andet i undervisningen, der kommer det helt naturligt fra os. Jeg oplever, at eleverne læner sig op ad vores tryghed, fordi vi er trygge i vores samspil. Det betyder rigtig meget for eleverne, det giver god klasseledelse, god arbejdsro. De kan mærke, at vi er afstemte. At tage tiden til at afklare hinandens forventninger og uddelt rollerne, gør meget for klasseledelsen” (Marianne, pædagog). Læreren og pædagogen kender hinandens fagligheder rigtig godt. De har det sidste halvandet år haft en ugentlig udeskoledag med fire dansktimer og to timers understøttende undervisning. De har fundet deres roller i arbejdet med klassen. ”Vi planlægger og reflekterer sammen,” fortæller pædagogen. ”Der er vigtig, at vi har den mulighed. Det gør, at vi føler vi os ligeværdige.” I skoven har læreren samlet børnene. Det er nu det danskfaglige, der er fokus på. Læreren spørger om, hvad eleverne kan huske fra teksten i forbindelse med de følelser, bogens hovedperson har. Hun får en række bud fra eleverne på, hvilke følelser der er i spil. Senere er Foto: Frank Storgaard det pædagogen, der gennemfører en quiz om tekstens indhold med nogle af børnene. Quizzen er en måde at undersøge, hvad eleverne kan huske fra teksten. Teksten dissekeres langsomt, men sikkert af både læreren og pædagogen. De bruger forskellige tilgange, fx dialog og quiz, alt sammen for at bidrage til den enkelte elevs læring. Ved observationen af forløbet kan man se, at læreren og pædagogen bidrager med forskellige kompetencer. Pædagogen har en stor viden fra fritidsdelen om hvert enkelt barn og demonstrerer det eksemplarisk, da et par drenge bliver lidt urolige og indimellem mister koncentrationen. På en stille og kompetent måde bliver de vejledt tilbage til et fokus, hvor de kan lytte og arbejde igen. På den måde forstyrrer det ikke den undervisning, som læreren er i gang med. I forløbet i skoven tager pædagogen ofte rollen som igangsætter. Det er der plads til, og de giver hinanden lov til at være ’på’. ”Det er godt, at Marianne (pædagogen) tager over, så kan jeg få nogle nærværslommer med børnene, som jeg ellers ikke vil kunne få. Det er noget relationelt, og jeg lærer mine elever bedre at kende og på en anden måde, både fagligt og socialt, ” siger læreren Vibeke. Pædagogen Mariane siger om samarbejdet med læreren Vibeke: ”Jeg oplever i hvert fald… når jeg kender Vibeke, min lærer, som jeg går i udeskole med, rigtig godt, og vi er dus sammen, så kan vi forstå hinanden uden at behøve sige noget, vi kan grine
Download PDF fil