12 UCN PERSPEKTIV #05 temaet passer ind i den øvrige undervisning (Linderoth & Andersen, 2014). Ligeledes er Universitarium som eksternt læringsmiljø karakteriseret ved en sammenkædning af kognitive og affektive påvirkninger af den besøgende, idet de mere vidensbaserede informationer opleves gennem sansestimuli og indtryk af æstetisk og ofte også etisk karakter. Til eksempel oplever og lærer eleverne om fordøjelsen ved fysisk at bevæge sig gennem en tredimensionel model af mave-tarm-kanalen og føle tyndtarmens udposninger og se og holde på plastikmodeller af afføring fra endetarmen. Gennem en sådan oplevelse vil eleverne sandsynligvis opnå flere forskellige udbytter (ibid.) af besøget, herunder en forståelse af fænomenet fordøjelse gennem kropslig-kinæstetisk læring, en bearbejdning af følelser og holdninger til fænomenet, en lyst til udforskning af fænomenet gennem undersøgelse af modellen og øget interesse for egen anatomi og fysiologi samt en tilegnelse af faktuel viden og færdigheder. Empirifasen foregik under gennemførelsen af årets Universitarium 2015, hvor fokus var på piloternes indsats som formidlere og læreruddannelsens forberedelse af de lærerstuderende til opgaven som piloter. Data bestod af skriftlige evalueringer fra de lærerstuderende samt Universitarium-ledelsens skriftlige evaluering af piloternes indsats. 2015-projektets resultater kan summeres op med, at piloterne (de lærerstuderende som formidlere) for det første gjorde opmærksom på, at de savnede en systematisk faglig indføring i nogle af de naturvidenskabelige opstillinger fra Universitariums side, og for det andet vurderede, at udstilling og formidlingsprocedure generelt manglede en pædagogisk og didaktisk kvalificering. Universitariums ledelse pegede ligeledes på nogle piloters behov for mere faglig vejledning og var også enig i behovet for at undersøge, hvorledes udstilling og indhold kunne formidles på en måde, der i højere grad levede op til skolernes behov. Resultaterne af evalueringen bevirkede dels en ændret forberedelsesprocedure for kommende piloter og dels en aftale mellem Universitarium (AAU) og læreruddannelsen (UCN) om at etablere et fælles forsknings- og udviklingsprojekt, som skulle være i stand til at beskrive og analysere skolers brug af Universitarium, herunder skolevæsenets, skolens og lærernes forventninger til inddragelse af Universitarium i naturfagsundervisningen og det faktiske udbytte af besøget på skole-, klasse- og elevniveau. Formidling af AAU’s naturvidenskabelige forskning fra de faglige miljøer til naturfagsundervisningen i grundskoler og ungdomsuddannelser foregik før samarbejdet på en måde, som man kunne kalde didaktisk ureflekteret, hvilket kunne få som konsekvens, at skolerne kun fik begrænset adgang til denne potentielt værdifulde læringsressource. Samarbejdet om udviklingsprojektet var altså båret af et formål om, at formidlingen i højere grad skulle foregå didaktisk organiseret, hvilket f.eks. kunne ske gennem lærerstuderendes kontakt med lærerne inden besøget, og at eleverne blev involveret gennem en mere undersøgelsesbaseret formidling (Harlen, 2011). Med en sådan didaktisk organiseret formidling var det deltagernes formodning, at elevernes interesse og forståelse (Petersen, 2012) for naturvidenskab ville øges. 2016-projektet Samarbejdspartnerne udarbejdede en fælles EU-ansøgning til undersøgelse af skolernes brug af Universitarium og elevernes læring, men ansøgningen blev imidlertid ikke imødekommet. Derfor finansierede og udførte UCN-læreruddannelsen en mindre og mere fokuseret undersøgelse af, hvordan skolerne brugte Universitarium i forhold til den almindelige undervisning. Formålet med undersøgelsen var at få en indsigt i skolernes daværende praksis med hensyn til forberedelse af elever til besøget og besøgets betydning for den almindelige naturfagsundervisning på skolen samt elevernes udbytte. Undersøgelsesmetoden bestod dels af et spørgeskema udsendt til de skoler og lærere, der havde besøgt Universitarium i 2016-sæsonen, og dels interviews med udvalgte lærere fra to Aalborg-skoler to måneder efter deres besøg. Resultatet af undersøgelsen udfolder sig i flere perspektiver. For det første er der et flertal af lærere, der ønsker sig mere tid ved nogle af opstillingerne til en mere dybdegående formidling af det naturfaglige emne – der skal måske nok være mulighed for, at eleverne kan udvælge og afprøve opstillinger i hele udstillingen, men piloterne bør prioritere mere tid til enkelte opstillinger, så der bliver mere tid til fordybelse. Udvælgelsen kunne ske i samarbejde med læreren og/eller klassen før besøget. For det andet påpeger lærerne i 2016-undersøgelsen, at piloterne i højere grad skal involvere eleverne i en dialog om opstillingerne, hvor der skal være plads til elevernes egne hands-on-undersøgelser. Lærerne forventer, at flere elever dermed kan få et større udbytte af besøget. I 2016 var årets tema udforskning af rummet: Lærer: Måske er det forkert at spørge om, hvad ”de” fik ud af det, fordi ud af 60 elever er der allerhøjst to, der bliver fysikere, og emnet er i forvejen så nørdet, så en præ-teenagepige får ikke det samme ud af besøget som en dreng, der hedder (navn), og som i forvejen er vildt optaget af emnet. Jeg måtte bremse hans stillen spørgsmål – ellers havde han stået derovre endnu. Emnet er i forvejen så
Download PDF fil