18 UCN PERSPEKTIV #05 studerendes kommende praksis, som nævnt i indledningen. Emne: Universitarium-projektet De lærerstuderende fra UCN, som deltager i FoU-projektet, blev i første omgang inddraget som formidlere på Universitarium som et kompetencegivende fritidsjob, der især kan være relevant i forhold til at få erfaring med eksterne læringsmiljøer og undervisning i naturfaglige temaer. Tre af de deltagende studerende fik desuden mulighed for at bruge erfaringerne fra arbejdet på Universitarium i deres læreruddannelse via deltagelse i FoU-projektet. To af dem, Maja Sloth Reedtz og Trille Jessen, der afsluttede læreruddannelsen sommeren 2018, valgte at bruge Universitarium som fokus i deres professionsbachelorprojekt sideløbende med deltagelse i FoU-projektet. Nanna Schandorf Stork er alene deltagende i FoU-projektet. Hun har endnu ikke skrevet bachelor, da hun afslutter læreruddannelsen sommeren 2019. I perioden fra december 2017 til september 2018 har FoU-gruppen arbejdet med empiriindsamling, som har bestået af observation af formidling på Universitarium, fokusgruppeinterviews med elever, interviews med lærere samt transkription af interviews. Desuden har arbejdet bestået i behandling af data, som omfatter udvælgelse og diskussion af relevant teori samt dataanalyse, og udarbejdelse af artikler (Jessen et al., 2019). I alle projektets faser har forskere/ læreruddannere og studerende fordelt opgaverne mellem sig, således at alle deltagere har arbejdet med og bidraget til alle projektets faser. Således har studerende og forskere/læreruddannere indgået i et ligeværdigt samarbejde. ANALYSE Ifølge Lindhart (2007, s. 273) søger studerende selv sammenhænge, der opfylder behovet, som de ser det, for at lære at blive lærer. Universitarium er, som beskrevet i artiklen ”Universitarium og UCN” i dette nummer af Perspektiv, et eksternt naturfagligt læringsmiljø, der især benyttes af grundskolens 5.-9.-klasser (Stork & Elmose, 2019). Derfor er Universitarium et relevant og meningsfuldt fritidsjob for en lærerstuderende med naturfag som undervisningsfag. Majas opfattelse af selve arbejdet i Universitarium ses i følgende citat, der også afspejler, at arbejdet har haft betydning for valg af problemstilling i bachelorprojektet: ”Jeg ville skrive om noget, jeg kunne blive klogere på og bruge i egen fremtidig undervisning. Jeg elskede mit arbejde i Universitarium og ville gerne gøre det endnu bedre” (Maja Sloth Reedtz, e-mail, 13. december, 2018). Deltagelse i FoU-projektet sideløbende med fritidsjobbet og arbejdet på Universitarium tager derfor fat der, hvor Maja i forvejen kan se en mening i forhold til lærerjobbet. Hvordan de studerende er blevet deltagere i FoU-projektet, er ikke entydigt, men må skyldes, at de er vurderet kompetente af forskerne/ læreruddannerne i gruppen, som i første omgang udgjorde praksisfællesskabet omkring projektet. Ifølge Wenger (2004, s. 161) er det praksisfællesskabet, der afgør, om man er en kompetent deltager. Man udvikler sin deltageridentitet gennem deltagerrelationerne, og identiteten har betydning for muligheden for kompetent deltagelse i praksisfællesskabet (Wenger, 2004, s. 71). Forskerne/læreruddannerne har i forvejen kendskab til de studerende, især via deres lærerstudie: ”Der spurgte hun mig, om jeg kunne være interesseret i at arbejde sammen med jer, da I skulle til at lave noget forskningsarbejde omkring noget af det, som jeg var interesseret i, altså f.eks. motivation og interesse i naturfag” (Trille Bloch Blinkenberg Jessen, e-mail, 13. december, 2018). Kendskabet til de studerende stammer også fra deres arbejde på Universitarium og for Majas og Trilles vedkommende fra vejledning på bachelorprojektet: ”Måske var det noget med, at både Trille og jeg skrev BA om Universitarium og derfor havde en masse viden om emnet, som vi kunne bidrage med. Jeg husker ikke, om vi blev direkte spurgt, eller hvordan det foregik. Pludselig var vi bare med” (Maja Sloth Reedtz, e-mail, 13. december, 2018). Når deltagerne i et praksisfællesskab taler sammen, skriver sammen og i det hele taget kommunikerer med hinanden, skabes mening i en meningsforhandlingsproces (Wenger, 2004, s. 66). Forhandlingen er opnåelse af enighed, og når man arbejder sammen i en gruppe, kan man som deltager opleve sit engagement som meningsfuldt, såfremt man kan bidrage med kompetente deltagerhandlinger (Wenger, 2004, s. 66). Deltagelse i FoU-projektet sammen med forskere/læreruddannere på læreruddannelsen kan derfor give mulighed for, at de studerende oplever arbejdet med at indsamle og analysere empiri fra formidlingen på Universitarium som meningsfuldt. Den fælles virksomhed, som f.eks. FoU-arbejdet om Universitarium består i, er defineret i en kollektiv forhandlingsproces mellem deltagerne i praksisfællesskabet, hvor samtlige deltagere har mulighed for at forhandle virksomheden inden for de givne rammer (Wenger, 2004, s. 95). Nogle rammer kan være givet af forskerne/læreruddannerne, som igen arbejder inden for de rammer, der er givet for FoU-projekter. Rammerne i FoU-projekter på UCN følger OECD’s Frascati-manual (OECD, 2002). De studerendes erfaringer skal derfor indordnes for at opnå på forhånd definerede kompetencer i praksisfællesskabet. Ifølge Wenger (2004, s. 162) er det således kompetencen, der styrer erfaringen. De studerende skal f.eks. bruge deres pædagogiske og
Download PDF fil