22 UCN PERSPEKTIV #05 som har besøgt Universitarium i 2017. Disse fokusgruppeinterviews er inspireret af Bodil Damgaards teori med fokus på individniveau (Damgaard, 2016), hvor de individuelle svar fra eleverne i fokusgruppen vil være vigtige, og derfor vil fokus ikke kun være på, hvad gruppen finder frem til som helhed. Grupperne af elever er udvalgt af deres underviser med fokus på at være elever, som er fagligt gennemsnitlige. Alle eleverne i hver gruppe kommer fra samme klasse og var ude på Universitarium sammen. Dog har de ikke nødvendigvis fået den samme rundvisning på Universitarium, idet eleverne blev opdelt i mindre grupper derude. Der er også foretaget kvalitative interviews med de undervisere, som har været med eleverne på Universitarium. Disse interviews er semistrukturerede – der er en interviewguide med generelle spørgsmål, men underviseren har mulighed for mere frit at besvare spørgsmålene og evt. uddybende spørgsmål. Dette er gjort for at give underviserne bedre mulighed for at sige, hvad de har på hjerte, og derved ikke begrænse deres svar, hvilket giver mulighed for nye vinkler på de spørgsmål, som underviserne får stillet (Schjødt, 2018). For at understøtte interviews med eleverne og underviserne er der lavet observationer af besøgene på Universitarium. Empirien er analyseret med Ziehes ”god anderledeshed” som grundtanke (Ziehe, 2004). God anderledeshed går ud på at gøre brug af decentralisering til at ryste elevernes forforståelse, hvilket vil gøre skolen mere overraskende for eleverne og derved pirre deres nysgerrighed over for nye mulige interesser. Der vil i interviews med eleverne blive ledt efter steder, hvor eleverne giver udtryk for, at de har oplevet noget nyt og overraskende. For at finde de relevante udtalelser fra fokusgruppeinterviews med elever og lærere er der blevet søgt efter specifikke begrebs- og teoristyrede koder for god anderledeshed og hands-on som interesseskabende elementer (Kristiansen, 2015). EMPIRI VEDRØRENDE ANDERLEDESHED OG INTERESSE I dette afsnit inddrages og beskrives relevante data fra undersøgelsen. Den relativt store datamængde er inden nedenstående beskrivelse i første omgang undersøgt for umiddelbare koder, hvilket vil sige en bestræbelse på at reducere og koncentrere datamængden omkring iøjnefaldende og emergente begreber. Blandt disse opdukkende begreber er der siden udvalgt en række, der i forskergruppen opfattedes som centrale for projektets formål. Efterfølgende er disse blevet uddybet i teoriafsnittet (se dette). Denne identifikation og udvælgelse af betydende koder kan kategoriseres som induktiv kodning – eller kodning ”nedefra” (Olsen, 2001, s. 15). Dette i modsætning til deduktiv kodning, hvor de centrale kategorier for studiet er givet på forhånd, og forskningsprocessen derfor handler om at identificere situationer eller udtalelser, der stemmer overens med de teoretiske kategorier. Nedenfor vises citater fra interviews af elever, hvor udtalelserne umiddelbart handler om elevernes positive eller negative tilkendegivelse af interesse for Universitarium generelt eller specielle opstillinger fra årets temaudstilling om kroppen. Perifert inddrages data fra lærerinterviews, som handler om lærernes opfattelse af elevernes interesse. Den induktive kodning fra den indledende databeskrivelse vil i analyseafsnittet bevæge sig over i en mere deduktiv kodeanvendelse, som karakteriseres ved anvendelse af koder, der allerede er teoretisk defineret. Man kan beskrive denne tilgang som kodning ”fra oven” – synonymt med, at anvendelse af koder fra etablerede teorier om interesse indhentes for at → undersøge de induktivt anvendte koder for holdbarhed og behov for skærpelse. Nedenfor er citaterne opdelt i tre kontekster placeret i hver sin citatboks, hvor eleverne udviser eller udtaler interesse for en given faglighed. Det modsatte kan også være tilfældet: at eleverne udtaler sig negativt vedrørende interessen for et naturfagligt fænomen. Konteksterne materialiserer sig gennem elevernes udtalelser og udspringer af de spørgsmål, som intervieweren stiller. Kontekst 1: Interesse og relevans i eget liv Som led i en undersøgelse af, hvad der trigger elevernes interesse, blev de spurgt, om de vurderede Universitarium-opstillingerne som relevante og betydningsfulde for dem selv i deres eget liv. Spørgsmålene er inspireret af ROSE-undersøgelserne (Troelsen & Sølberg, 2008), som fandt frem til, 15-åriges ikke opfatter naturfag og naturvidenskab som relevante. Som det fremgår af citatboks 1, inddrager eleverne selv hjemmesituationer, når de skal besvare interviewerens spørgsmål om relevansen af viden om den menneskelige anatomi. En gruppe elever fra en 5.-klasse supplerer hinanden (i alle citatbokse gælder det, at linjeskift efter et punktum symboliserer udtalelse fra en ny elev): Citaterne på næste side er at betragte som værende eksemplariske for elevernes besvarelser, idet eleverne generelt gav udtryk for, at det var interessant, at de enkelte opstillinger i årets tema om kroppen kunne relateres til elevernes egne liv.
Download PDF fil