Side 26

26 UCN PERSPEKTIV #05 Foto: Mathias Bejlegaard Elmose Kontekst 3: Læring og hands-on-oplevelser På spørgsmålet om, hvorvidt eleverne lærte noget på Universitarium, lød nogle af svarene: Operationsstue CITATBOKS 3: LÆRING OG HANDS-ON-OPLEVELSER Jeg synes i hvert fald, jeg lærte noget nyt om fordøjelsen, det med at gå igennem, man lærte meget mere ved sådan at gå igennem. Jeg synes, det var mega fedt, det der med fordøjelsessystemet, at vi gik selve igennem fordøjelsessystemet, og at det ikke var bare sådan, at vi hørte et foredrag om det eller noget. Det var bare noget, hvor man gik igennem det. Og så forstod man det også som børn lidt bedre, at man ligesom kunne gå igennem fordøjelsessytemet og se det, i stedet for at man skulle have en masse papirarbejde og se alt muligt, så jeg synes, det var meget sjovt, at man ligesom kunne se, selv opleve det selv fysisk. Mest det, man selv fik lov til at prøve. Nok ikke så meget det, som de sagde, men mere det, at man selv fik lov til at prøve nogle ting. Der er hele tiden sådan noget andet og se … og de slap os sådan lidt løs ved at sige, altså nu kan I prøve de her forskellige ting på klinikken, og der er noget, I kan se, hvordan man skal operere et menneske, som så var en bamse, man skulle prøve og operere og tage blodprøver og se pulsen, det var sådan lidt frit, det ikke hele tiden var sådan noget, alle sammen gjorde det samme, det var bare … Det var sådan lidt mere selvstændigt, i stedet for man havde en, der bare skulle sige: ’Du skal gøre det her i den her rækkefølge, du må ikke gå uden for de her rammer her.’ Her, der følte man sig mere selvstændig, og så automatisk der får man også mere opmærksomhed på det, man laver, ved at du vælger selv dine egne valg. Det, du vælger selv, er så spæn- dende, fordi det er det, du har valgt. Jeg tænkte måske, at også det der med robotteknologi, det ville også være spændende at udforske det mere, fordi at man kunne styre hænderne ved hjælp af elektriske impulser, som blev ført igennem nervesystemet.

Side 27

UCN PERSPEKTIV #05 27 Foto: Mathias Bejlegaard Elmose Koldt vand til hænderne. På skærmen kan man se, hvor hånden er koldest. Elevernes besvarelser inspirerede forskergruppen til at analysere diverse citater i lyset af teori om interesse, god anderledeshed og hands-on. Før analysen følger der derfor et teoriafsnit om disse begreber. TEORI Interesse Interesse og motivation bliver ofte forvekslet, og i denne artikel vil interesse blive set som en motivationsvariabel. Interesse består af følelseselementer og kognitive elementer, som er separate, men interagerende systemer. Begge elementerne har biologiske rødder. Interesse er resultatet af en vekselvirkning mellem en person og et bestemt indhold. Følelser, såsom lyst, glæde og fornøjelse, er ofte brugt til at beskrive interessebaserede aktiviteter. Oftest skelnes der mellem to forskellige niveauer inden for interessebegrebet. Det første niveau er ”situationel interesse”, som er en umiddelbart opstået interesse. Denne form for interesse er ofte forårsaget af eksterne faktorer og er en midlertidig og kortvarig følelsestilstand. Det kan være helt ned til små ting som lyde og lugte, der sætter gang i den situationelle interesse. Det andet niveau er ”individuel interesse”. Denne form for interesse er en mere længerevarende tilbøjelighed til at genoptage bestemte aktiviteter over tid (Hidi & Renninger, 2006, s. 41). Hidi og Renningers model over interesseformer – den firefasede interessemodel – opdeler de to ovennævnte interesser i fire (Hidi & Renninger, 2006). De fire interesseformer hænger sammen i kronolo- gisk rækkefølge, som trappen stiger. Jo højere oppe på trappen eleven befinder sig, des dybere er interessen. De forskellige trin er dog ikke adskilte stadier – der er en flydende overgang mellem hver interesseform (Hidi og Renninger, 2006; Caspersen, 2012). Trigget situationel interesse udløses af bl.a. miljømæssige træk, altså når der opstår overraskelser eller uoverensstemmelser med tidligere erfaringer. Stabil situationel interesse opnås ved at holde fast i den triggede interesse gennem f.eks. meningsfulde opgaver. Her kan projekter og kooperativt gruppearbejde med fordel anvendes. Veludviklet individuel interesse Spirende individuel interesse Stabil situationel interesse Trigget situationel interesse Figuren er udarbejdet med inspiration fra Hidi og Renninger, 2006

    ...