UCN PERSPEKTIV #05 31 Sjøberg (2012) pointerer, at praktisk arbejde giver eleverne mere selvtillid, og i den sammenhæng kan elevernes udsagn om læring ses som et tegn på deres selvtillid i forbindelse med det faglige stof. forstå det, end hvis det nu bare er sådan, er noget, man hører eller læser om.” Gruppeinddelingen var også noget, som blev nævnt, idet de blev opdelt i mindre grupper, så de ikke skulle stå og vente ved de forskellige forsøg: ”Ja, så vi ikke gik rundt i én stor klump”, ”Og så var man heller ikke for mange på de forskellige steder, så man kunne hele tiden prøve noget nyt! Det var ikke, hvor man bare stod og kiggede og ventede”. Eleverne bekræfter også hinanden i, at ”det er kedeligt bare at gå rundt og kigge på ting”, og at det er ”ret fedt, at man kan gå og prøve tingene”. Eleverne er således generelt set positivt stemte over for Universitarium, og de fremhæver især det praktiske arbejde, hvor de selv måtte røre, afprøve og bevæge sig. Til spørgsmålet om, hvilke opstillinger de fandt mest interessante, nævnte mange elever de opstillinger, hvor de havde ”fingrene i det”. En enkelt nævner også grinende, at det var sjovt at brænde i en appelsin, fordi ”lugten, den var bare forfærdelig”. En anden elev udtaler: ”Jeg tænkte måske, at også det der med robotteknologi, det ville også være spændende at udforske det mere, fordi at man kunne styre hænderne ved hjælp af elektriske impulser, som blev ført igennem nervesystemet.” Begge disse udsagn henviser til stabil situationel interesse, da de begge ret præcist kan beskrive en aktivitet, som de har oplevet flere uger forinden. Interessen må altså have været længerevarende, siden de stadig husker den (Hidi & Renninger, 2006). Udsagnet om robotteknologi peger endvidere fremad, idet eleven gerne vil udforske det mere. Sjøberg (2012) pointerer, at praktisk arbejde giver eleverne mere selvtillid, og i den sammenhæng kan elevernes udsagn om læring ses som et tegn på deres selvtillid i forbindelse med det faglige stof. Selvtilliden kom også til udtryk i citaterne fra citatboks 3 om, at eleverne selv fik lov til at prøve de forskellige instrumenter på operationsstuen:”Her, der følte man sig mere selvstændig, og så automatisk der får man også mere opmærksomhed på det, man laver, ved at du vælger selv dine egne valg. Det, du vælger selv, er så spændende, fordi det er det, du har valgt.” En anden elev udtaler, at det er ”lidt sjovere lige at komme ind og se, hvordan det er indeni … der vidste jeg ikke, der var de der hår inde i tarmene”. Det sidste er en viden, han har tilegnet sig under besøget, hvilket bekræfter, at eleverne har lært noget af besøget. Det fortæller dog intet om deres viden sammenlignet med klassisk tavleundervisning i samme emne. Flere elever fra samme fokusgruppe fortæller, at naturfagsunder- visningen generelt er mest spændende, ”når man må prøve noget”, og at ”opgaver er okay, men det er mere, når der er forsøg og sådan noget, at det bliver spændende”. Deres lærer mener endvidere, at ”når de prøver noget praktisk, er det nemmere at huske … det [er] meget nemmere at minde dem om oplevelsen end at huske dem på en bestemt side i bogen”. Det indikerer, at læreren også bruger det praktiske arbejde som en hukommelsesstrategi, hvilket Andersen og Linderoth (2014) også lægger vægt på, er en væsentlig del af det praktiske arbejde. På den måde kan Universitariums praktiske arbejde blive en del af lærerens og elevernes hukommelsesstrategi. KONKLUSION For at blive klogere på, hvordan et besøg i Universitarium påvirker elevers naturfaglige interesse, blev interessebegrebet afklaret. Herefter fulgte et dybere fokus på forskellige interesseformer, som blev sammenlignet med elevers og læreres udsagn i den indsamlede empiri. Interesseobjektet var eleverne på de fire skoler enige om: det praktiske arbejde og det at få lov at prøve noget. Det gælder både under besøget i Universitarium og i deres naturfagsundervisning hjemme på skolerne. De vil gerne have ”fingrene i det” og undersøge
Download PDF fil