UCN PERSPEKTIV #05 9 I Universitarium får de besøgende derfor lov til at pille ved opstillingerne og afprøve forskellige hypoteser. Dette er vigtigt for at få en forståelse for, hvad der sker, og hvordan tingene hænger sammen på et helt basalt niveau, men hvor det altid er i relation til virkeligheden. Derfor har Universitarium også ofte samarbejdet med forskellige lokale virksomheder for at tage noget virkelighed og praktisk ind i opstillingerne. Ifølge Grafe er dette også med til at vise de besøgende, hvad de kan bruge den viden, de får fra opstillingerne, til (Grafe, personlig kommunikation, 21. juni, 2018). Dette er alt sammen med til at give de besøgende en idé om, hvad man kan bruge de naturvidenskabelige uddannelser til. På Universitarium er det studerende, der fungerer som rundvisere i deres rolle som piloter. En af grundene til det er ifølge Klitgaard, at det er: ” (…) rigtig vigtigt, at vores publikum taler med rigtige mennesker, så de ikke kun skal møde et skilt eller en videofilm, så de kan få en spændende dialog om, hvad naturvidenskab kan bruges til. Og det betyder rigtig meget, at folk kan møde nogle, der er på vej op igennem uddannelsessystemet inden for naturvidenskab og teknik, og som måske ikke lige er blevet professorer endnu, men i hvert fald viser vejen for andre” (Aalborg Universitet, 2018). I løbet af sommerferien, i Universitariums åbningstid, er det hovedsageligt studerende ved Aalborg Universitet, der fungerer som piloter. Piloternes opgave er at henvende sig til de besøgende og vise dem opstillingerne. Grafe beretter, at piloterne selvfølgelig skal have faglig viden, der gør, at de kan forklare, hvad opstillingerne viser, men at det også er vigtigt, at de kan fortælle den gode historie om opstillingen (Grafe, personlig kommunikation, 21. juni, 2018). Til skolerundvisningerne er det de Foto: Nanna Schandorf Stork lærerstuderende, der står for formidlingen af udstillingen. Her har de lærerstuderende en mere pædagogisk rolle end de universitetsstuderende, da rundvisningerne her fungerer som et supplement til eller en del af naturfagsundervisningen på skolerne. Klitgaard fortæller, at 5.-9.-klasser i Nordjylland bliver inviteret til at se årets udstilling via Center for Undervisningsmidler (Klitgaard, personlig kommunikation, 21. juni, 2018). Ved skolerundvisninger er der meget fokus på også at vise udstillingens tværfaglighed, hvilket skal forstås på den måde, at det skal give eleverne mulighed for at få et indblik i, hvordan de naturvidenskabelige fag spiller sammen. Eleverne får altså mulighed for at se opstillingerne fra flere vinkler. Dette koblet med den undersøgende læringstil- En opstilling fra udstillingen 2018, Pas På!, der med en plasmakugle og et lysstofrør viser, hvordan kroppen kan fungere som forhindring i et elektrisk kredsløb. gang skaber en form for trial and error-aspekt, hvilket gerne skal bidrage til, at eleverne får en større forståelse samt interesse for naturfag. Grafe og Klitgaard mener, at dette kan give eleverne en begejstring, der ligger uden for skolens rammer. På Universitarium får de også adgang til ressourcer, som den enkelte skole ikke vil kunne benytte sig af, f.eks. i forhold til aktuel forskning, dyre materialer og materialer fra lokale virksomheder (Klitgaard, personlig kommunikation, 21. juni, 2018; Grafe, personlig kommunikation, 21. juni, 2018). Udstillingen skal her gerne give eleverne mulighed for at afprøve deres hypoteser og gerne opnå en ahaoplevelse. Ifølge Kamilla Egebo, bachelorstuderende på læreruddannelsen, UCN, der har været Universitarium-pilot ved skolerundvisninger i to år, kunne dette bl.a. ses ved 2018’s opstilling med en plasmakugle (se billedet til højre). Her udviste eleverne en forundring over, hvad der skete, hvilket igennem samtale udviklede sig til forståelse for, at kroppen indeholder elektriske systemer. Nogle elever spurgte desuden, om det var muligt at kortslutte kroppen, og dermed brugte de den viden, de havde om elektriske systemer, i forbindelse med opstillingen. Et andet eksempel på en ahaoplevelse kunne ifølge Egebo være i forbindelse med opstillingen om tyngdepunkter (se forrige side for billede). Her blev eleverne bedt om med strakte ben at røre gulvet og lægge mærke til, hvordan deres og deres klassekammeraters kroppe bevægede sig. Her lagde eleverne mærke til forskellige ting – nogle bl.a., at de krummede tæerne, mens andre så, at når de bøjede sig ned, skubbede de bagdelen bagud. Dette blev bl.a.
Download PDF fil