Hvad er det gode læremiddel i skolens praksis? – forskning i læremidler og i læremiddelbrug UCN Læreruddannelsen i Aalborg inviterer lærerstuderende, medarbejdere og samarbejdspartnere til en dag med fælles fokus på skolens læremidler i et praktisk og forsknings- mæssigt perspektiv. Læremidler er et vigtigt element i læ- rerens arbejde, og der er et væld af muligheder fra både de etablerede forlag og fra de mange andre udbyde- re. Hvad er det gode læremiddelvalg, hvordan underviser læreren med læ- remidlerne og i hvor høj grad bør læ- remidlerne være forskningsbaserede? Disse spørgsmål sætter vi fokus på med markeringen af Forskningens Døgn den 21. april 2022. Programmet består af: • to keynote-oplæg om formiddagen med henholdsvis Marianne Oksbjerg fra UCN Læreruddannelsen og Stig Toke Gissel, Leder af læremiddel.dk. • to workshops, efter eget valg. • paneldebat med deltagelse af aktører med interesse for feltet. • en afsluttende keynote med Anne-Mette Nortvig fra Professions- højskolen Absalon, som giver sit bud på hvordan fremtidens læremidler kan se ud. Se programmet på de næste sider samt beskrivelse af keynote-oplæg og workshops! Programmet er særligt interessant for 3.-årsstuderende på læreruddannelsen, som netop står over for at skulle påbe- gynde deres egen bachelorrejse. Forskningens Døgn er dog åbent for alle interesserede og deltagelse er gratis. Tilmelding er nødvendig af hensyn til forplejning. Deadline for tilmelding: den 1. april 2022. Tilmeld dig her Fakta om Forskningens Døgn - et initiativ fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med over 700 events og foredrag og mere end 75.000 besøgende. Forskningens Døgn har til formål at: • Hylde forskningens helt grundlæggende element af ”nysgerrighed” • Etablere mødesteder for forskere og befolkning • Sætte fokus på, hvordan forskning og innovation er med til at løse samfundets udfordringer • Inddrage borgerne i forskning og skabe flere relationer mellem samfund og forskere
Download PDF fil