Mundtlig præsentation (P7) 18 Impact Forfatter Kristina Tomra Nielsen Undersøgelsesredskabet ADL-Interview - fra idé til anvendelse i forskning, praksis og uddannelse Baggrund ADL-Interview (ADL-I) har til formål at beskrive og måle en persons oplevelse af kvaliteten i egen udførelse af opgaver relateret til almindelig daglig levevis (ADL). Redskabet har fra 2007-2017 været afprøvet i en række forskningsprojekter. En bevilling fra Ergoterapeutforeningens Forskningsfond skabte i 2018 grundlag for udvikling af en klinisk version af ADL-I til brug i ergoterapeutisk praksis. Forskellige aspekter af validitet og reliabilitet blev undersøgt og der blev udviklet en læringsplatform til brugere. Formål At præsentere processen omkring udvikling af en klinisk version af ADL-I samt, hvordan redskabet i dag er tilgængeligt for forskning, praksis og uddannelse. Metode Studie 1: Rasch-analyse mhp. at undersøge scoringsskalaens egenskaber, om alle opgaver i ADL-I handler om ADL, om de testede personer udviser et validt responsmønster, om ADL-opgavernes sværhedsgrad er den samme på tværs af køn og diagnoser, og om ADL-I skaber reliable ADL-I evne mål. Studie 2: Moderne og klassisk testteori blev anvendt til at undersøge reliabiliteten af ADL-I evne mål, når redskabet anvendtes af forskellige sundhedsprofessionelle. Flere aktiviteter blev gennemført mhp. at udvikle en læringsplatform. Resultater og konklusion ADL-I kan generere valide og reliable ADL-I evne mål på tværs af køn og diagnostiske grupper. Sundhedsprofessionelle med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde vil ikke komme frem til samme resultat. ADL-I er nu tilgængelig for ergoterapeuter og studerende. Der kan beregnes lineære ADL-I evne mål, og der findes en læringsplatform med online materiale og certificeringstest. Redskabet anvendes i dag i forskning, praksis og uddannelse. Flere projekter er igangsat mhp. videreudvikling af ADL-I.
Download PDF fil