Alle børn uanset forudsætninger skal bevæge sig 45 minutter om dagen i skoletiden. Ved små tiltag og uden at ændre ret meget på det, du allerede gør som lærer eller pædagog, kan det faktisk lykkes også at få de mindst aktive elever med. Fordelene ved, at børnene bevæger sig hver dag, er: • At deres generelle sundhed for- • At det forbedrer deres koncentrati- bedres, og det kræver kun én time on og deres faglige læring i sko- om dagen, hvor børnene bliver len, men også deres generelle lettere forpustede. trivsel (glæde, selvtillid og sociale samspil til andre). Anbefalingerne i pjecen er primært baseret på undersøgelsen Move Motivator (MoMo): • Kvalitativ undersøgelse af ’de mindst aktive elever’ fra tre forskellige skoler i Aalborg Kommune i 2018. • Interview af 30 ’mindst aktive’ elever og 15 lærere/pædagoger fra 6 klasser på 3. årgang. • Deltagende observationer 30 hele skoledage på hver skole med fokus på bevægelse i de ’boglige timer’ og ’idrætsundervisningen’. Resultater fra MoMo-undersøgelsen: • Generelt synes de ’mindst aktive’ elever selv, at de bevæger sig meget eller ’næsten lige så meget som fodbolddrengene’. Dette står i kontrast til målinger af deres fysiske aktivitetsniveau. • De ’mindst aktive’ elever vælger oftest de passive aktiviteter eller er passive i alle arenaer også i idrætsundervisningen og udendørs. • Flere af de ’mindst aktive’ elever føler sig ekskluderet af deres klassekammerater i de bevægelsesaktive fællesskaber i frikvartererne, brainbreaks og idrætsundervisningen. • De ’mindst aktive’ elever glemmer ofte deres idrætstøj eller er/bliver ’skadet’ i idrætsundervisningen.
Download PDF fil