4 UCN PERSPEKTIV #06 FORORD SUNDHED – formidling af forskning fra sundhedsområdet Vi har hermed fornøjelsen af at præsentere det sjette nummer af Professionshøjskolen UCN’s digitale tidsskrift – UCN Perspektiv. Dette nummer adskiller sig fra de hidtidige numre, idet vi her præsenterer i alt 17 artikler (+ et antal forord), der tager udgangspunkt i forsknings- og udviklingsaktiviteter i UCN’s fem uddannelser på sundhedsområdet (ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder, radiograf og sygeplejerske) samt fra forskningsprogrammet ”Teknologier i borgernær sundhed” (TIBS). Det store antal artikler vidner om mangeartede og dynamiske forskningsmiljøer på sundhedsområdet i UCN, og de har alle et fokus på inddragelse af relevant empiri baseret på forskningsmæssig design og metode. Der er en variation i artiklernes temaer, der indikerer de særlige fagfagligheder i de fem sundhedsuddannelser, men også hvad de er optagede af på tværs af uddannelser og professioner. Artiklerne forsøger på forskellig vis netop at anskueliggøre denne dobbelthed i uddannelses- og professionsfeltet på sundhedsområdet – herunder også potentialer i et samarbejde med patienter/ borgere og professionelle inden for andre professionsfelter (det sociale og pædagogiske felt). Der er tydelige spor af, at temaer, der fylder i det omgivende samfund, også er vigtige i de temaer, som uddannelserne er optagede af, og som på forskellig vis træder frem i artiklerne. Det viser den praksistilknytning, som er fundamental for professionsuddannelser, der har i opdrag netop at være praksisorienterede, løse samfundsmæssige problemstillinger og skabe værdi for borgere, fagprofessionelle, studerende og det social- og sundhedsfaglige velfærdsområde. Et centralt tværgående tema for en række artikler er den forøgede anvendelse af digitale teknologier inden for sundheds- og velfærdsområdet. Dels præsenteres forskellige teknologiske løsninger på forskellige sundhedsudfordringer og dels diskuteres – konstruktivt og kritisk – nogle mere overordnede muligheder og begrænsninger i forbindelse med anvendelsen af digitale teknologier på sundhedsområdet. Et centralt tema er her adresseringen af teknologiforståelse som en central kompetence i sundhedsprofessionerne. Et andet vigtigt tema er fysisk og mental sundhed for forskellige grupper i samfundet, hvor det centrale fokus nogle gange er kombinationen af forskellige typer sårbarhed hos borgere, hvilket kalder på bredspektrede indsatser og tiltag på området. Artiklerne prøver i mange tilfælde at samle op på projekter, forløb osv., der er afsluttet, men samtidig bliver der i mange af artiklerne formuleret eksplicitte og implicitte idéer til nye forsknings- og udviklingsprojekter. Hvis I som læsere har
Download PDF fil