NR. 4 · JANUAR 09 Specialpædagogik, socialpædagogik og AKT arbejde i skoler og andre steder er svært at skelne fra hinanden både som udenforstående og som professionel. Begrundelsen for temanummeret er netop at tilbyde et overblik over området samtidig med at der formidles erfaringer med evaluering som fænomen i feltet. Dette temanummer har denne gang ingen artikler udenfor tema Temanummerets artikler Lektor Maria Appel Nissen, Institut 1, Aalborg Universitet har skrevet lederen ” Viden og refleksion”. Her tages der fat på den komplekse problemstilling, der drejer sig om samspillet mellem videngrundlaget i pædagogisk arbejde og videngrundlaget i evalueringspraksis. Problemstillingen behandles med afsæt i tre forhold. For det første , hvilket videngrundlag, der karakteriserer pædagogisk arbejde og dermed, hvad fagligheden består i. For det andet, hvordan evaluering kan bidrage til viden om pædagogisk praksis og hvordan samspillet kan være mellem den pædagogiske faglighed og så vejen til viden om den. Dvs. mulighederne og/eller barriererne for integration mellem professions- og praksisviden og så den viden, der produceres om den. Disse tre forhold – og således problemstillingen – behandles i artiklen som en vidensociologisk problemstilling. Vidensociologien beskæftiger sig med viden som sociale og samfundsmæssige former og de sociale problemstillinger, der er relateret til forskellige former for viden. Dvs. med forholdet mellem viden og kontekst. i specialpædagogikken kan gøre en afgørende forskel for den enkelte elev og for forældrene. Lektor Preben Kirkegaard. ph.d., UCN har skrevet artiklen ” Specialpædagogisk professionsviden”. Artiklen introducerer til, hvordan refleksion kan anvendes som specialpædagogisk professionsviden med hensyn til løbende intern evaluering og kommunikativ tilbagemelding. Professionsviden er at kunne iagttage egne fortolkninger af dialogerne med eleverne om mål i undervisningen gennem anvendelse af professionsrettet refleksionsteori. Det kræver indsigt i refleksion og de vanskeligheder, der er forbundet hermed. Det kræver viden om, hvad der kendetegner en uddannelsesrelation. En uddannelsesrelation betyder, at alle elever besidder et refleksionspotentiale. Når uddannelsesrelationen træder frem forbindes specialpædagogik med læring, undervisning og forandring; men med den pointe, at det angår mennesker præget af forskellige funktionsnedsættelser eller generelle indlæringsvanskeligheder. 3 1 4 2 Lektor John Maul, ph.d. i specialpædagogik, UCN bidrager med artiklen ”Specialpædagogikkens hvad, hvorfra og hvorhen?” som giver et overblik over udviklingen i feltet. Med udgangspunkt i specialpædagogikkens flerfaglighed og mangfoldighed af områder antydes det i denne tekst hvad der i store træk er hændt i specialpædagogikken frem til aktuelle dilemmaer i form af tiltagende overvågning og kontrol med dræning af arbejdsglæde til følge. Samtidig peges der på begreberne fornuft, erfaring og mod som de personlige faktorer der Lektor Inge Marie Nielsen, Læreruddannelsen i Aalborg, UCN har skrevet artiklen ”AKT (adfærd, kontakt og trivsel) i skolen – et broget billede”. Artiklen beskæftiger sig med AKT som et forholdsvist nyt fænomen i skolen. Der synes i den danske folkeskole at være en udbredt tendens til at placere stadig flere børn under kategorien ”AKT-elever”. Et begreb, som langtfra er fast defineret, men dækker over en lang række af adfærdsformer hos barnet, der af omgivelserne opleves som problematiske. Der bliver i denne artikel sat fokus på, hvilke forklaringer der kan ligge bag det voldsomt stigende antal børn defineret som ”AKT-elever”, og artiklen forsøger at give et bud på, hvorfor det tilsyneladende er svært at inkludere disse børn i skolens praksis. Artiklens baggrund er en Masteropgave i specialpædagogik, og en central pointe er, at der er et påtrængende behov for pædagogisk forskning, der belyser de konstruktioner, kriterier og forståelsesformer, der tages i brug, når elever bedømmes, indstilles og henvises til specialforanstaltninger. Ellers risikerer man, at indskrænke en stor gruppe af børns adgang til læring.
Download PDF fil