Den anden artikel, Målrationalitet og forestillingen om neutralitet i evaluering og dokumentation, er skrevet af lektor Peter Østergaard Andersen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet. Artiklen drejer sig om evaluering og dokumentation inden for dagtilbudsområdet og påviser, at netop denne del af det pædagogiske arbejde opfattes som neutralt og derfor ikke underkastes en kritisk analyse. Den tredje artikel, Vurderingens rolle i styrking av motivasjon for læring, er skrevet af professor Kari Smidt, Universitetet i Bergen. Artiklen beskæftiger sig med sammenhænge mellem elevers motivation og læring og diskuterer dermed den løbende evaluerings rolle i fremme af læring som mere end blot gode teknikker. Den femte artikel, SMTTE-model, tænkning eller praksiskonstruktion, er skrevet af lektor Frode Boye Andersen, VIA University College. Frode Boye Andersen diskuterer i artiklen, om SMTTE-modellen kan bruges i alle professionelle sammenhænge, og præsenterer en grundlagsforståelse for SMTTE og peger på både faldgruber og guldgruber i SMTTE-modellens omgang med praksis. Den sjette artikel, Hjørring-modellen - demokratisk inddragelse af lærere i Kvalitetsrapportens evaluering af skolernes pædagogiske processer, er skrevet af stud.scient.adm. Claus Jespersen og Morten Brunø, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Artiklen beskriver og analyserer en model, der aktuelt afprøves i Hjørring Kommune, hvor der er lagt vægt på, at arbejdet med kvalitetsrapporten skal give mening for lærerne. Desuden arbejdes der med vidensbaserede kriterier for kvalitet i undervisning og læreprocesser. Den syvende artikel, Ressourcepersoners rolle i den pædagogiske praksis, er skrevet af specialkonsulenterne Signe Mette Jensen og Nanna Høygaard Lindberg, Danmarks Evalueringsinstitut. Artiklen bringer resultater fra en undersøgelse af, hvad ressourcepersoner i dagtilbud og skole bidrager med i forhold til barnets trivsel. Artiklen kommer også med bud på, hvad ledere af skoler og dagtilbud skal holde sig for øje, hvis man vil anvende kompetencerne optimalt. Redaktionen ønsker god læselyst. Tanja Miller ph.d. Redaktør Videncenterleder CEPRA – Act2learn UCN, Aaalborg Den fjerde artikel, ASK OG EMBLA og satsningen på vurdering for læring i Norge, er skrevet af Knut Roar Engh, docent i pædagogik ved Høgskolen i Vestfold, Norge. Engh viser i artiklen, at det at arbejde med formativ evaluering i praksis i den norske grundskole befinder sig i en konfliktzone mellem forskellige og modstridende opfattelser af, hvad der kan betegnes som god vurderingspraksis. Knut Roar Engh påviser at satsningen på vurdering for læring endnu ikke har ført til bedre læring i de norske skoler. Artiklen er interessant også for danske skoler, da opbygning af evalueringskultur stadig pågår, og her er der et bud på, hvilke vanskeligheder arbejdet kan støde ind i. 3
Download PDF fil