NR. 9 · AUGUST 11 Annette Rasmussen Lektor, uddannelsesforskning Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi view); og talentklasser for bogligt dygtige elever, hvor jeg har interviewet udvalgte elever om dette emne (ni interview). De tre casestudier baserer sig metodologisk på, at fænomener som læring og evaluering må undersøges og forstås i konteksten, idet fænomenet ikke lader sig afgrænse klart fra dets kontekst (Yin, 1994: 13). De udgør alle kritiske cases, som er strategisk valgt med henblik på at belyse teorier om social reproduktion inden for uddannelsessystemet og i relation til de evaluerings- og bedømmelsesaktiviteter, som eleverne indgår i. Casestudiernes informanter til denne analyse er ligeledes udvalgt med henblik på størst mulig faglig og social spredning, hvilket relaterer til analysens særlige formål om at kunne belyse spørgsmål omkring den sociale baggrunds betydning i relation til skolefærdigheder og evalueringer heraf. Casestudiet af folkeskolens 9. årgang inkluderer således både bogligt og ikke-bogligt orienterede elever. De kommer fra forskellige sociale lag og er interviewet i forbindelse med deres afsluttende prøver i skoleåret 2007 i en undersøgelse, der desuden omfattede observationer på skolen og interview med deres klasselærere og skolens UU-vejleder omkring klassens undervisning, elevernes baggrunde og fremtidige uddannelsesvalg. Casestudiet af produktionsskoleprogrammet omfatter unge, som har haft svært ved at matche folkeskolens krav og har færre ressourcer at trække på end flertallet af unge. Ud over interview med udvalgte unge på fem produktionsskoler, gennemført i årene 2007-2008, indgår der observationer af elevernes hverdagsliv på skolerne, interview med deres lærere og en spørgeskemaundersøgelse om baggrundsforhold for samtlige de elever, som indgik i screeninger og tests i forbindelse med programmet. 1 betydning de afsluttende prøver i folkeskolen har for den enkelte elevs opfattelse af sig selv og egne skolefærdigheder, samt hvilken betydning prøverne i det perspektiv – relateret til hidtidige skoleerfaringer og sociale udgangspunkter – har for elevens ”valg” af videre uddannelse. Metodologi og analyseredskaber Analysen omfatter primære data fra tre casestudier1 omfattende i alt 33 interview med elever. De tre casestudier, som også har dannet ramme om undersøgelser og analyser af læring formidlet i andre sammenhænge (Rasmussen, 2011a; 2011b; Rasmussen og Rasmussen, 2009) er fra henholdsvis en folkeskole, hvorfra jeg anvender interview med udvalgte elever fra 9. årgang (seks interview); et produktionsskoleprogram for elever med særlige skolevanskeligheder, hvor jeg har interviewet deltagende elever (18 inter- Forskningen er gennemført på baggrund af en postdoc bevilling (efteråret 2006) fra Det Frie Forskningsråd, Samfund og Erhverv (FSE)til projektet Prøver i skolen - belyst i relation til social differentiering. 5
Download PDF fil