NR. 16 · AUGUST 14 Temanummeret er bygget op med først en overordnet artikel om udvikling af eksamensformer generelt: Herefter følger afsnit med folkeskole, gymnasiet, læreruddannelse og sidst universitetet som genstandsfelt. Den første artikel med titlen ”Hvordan udvikles eksamensformer” er skrevet af Rie Troelsen, Lektor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet og Nina Bonderup Dohn, Lektor, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet. Artiklen beskæftiger sig med et redskab kaldet ”Værktøj til Udvikling af Eksamensformer” der tager højde for sammenhæng mellem læringsmål og eksamensform – både fagfaglige prøver og for hele uddannelser. Den anden artikel med titlen ”Selektion, kvalificering og retssikkerhed ved folkeskolens eksamener og prøver” er skrevet af Signe Holm-Larsen, Pædagogisk udviklingskonsulent, Konsulentvirksomheden PAL-Consult. Artiklen beskæftiger sig historisk med eksamens- og prøveformer i folkeskolen og undersøger hvilke kriterier og begrundelser, der har været anvendt i forskellige perioder af folkeskolens historie. Artiklen afsluttes med en diskussion af de aktuelle krav til fagligheds betydning for nuværende eksamensformer. Den tredje artikel med titlen ”Brug af test og prøver på specialskoler” er skrevet af Niels Egelund, professor i specialpædagogik og leder af Center for Strategisk Uddannelsesforskning. Artiklen sætter fokus på ændringer i lovgivning fra skoleåret 2006/2007, der satte skolernes muligheder for at sende alle elever til afgangsprøve igang. Artiklen undersøger og diskuterer, hvorvidt denne ændring bør opfattes som en del af et kvalitetsløft i skolen eller måske mere som en del af accountability bevægelsen? Den fjerde artikel med titlen ”Forsøg med modulopdelt evaluering” er skrevet af Andreas Møller Lange, oldtidskundskab og historie, Borupgaard Gymnasium, Thomas Borum Reuss, Biologi og matematik, Borupgaard Gymnasium, Winnie Birnbaum, oldtidskundskab og religion, Ørestad Gymnasium. Artiklen beskriver og analyserer et uddannelsesforsøg, hvor den afsluttende eksamen er afløst af delprøver efter hvert fagligt modul. Konstruktionen med flere delevalueringer gjorde, at det lykkedes at styrke sammenhængen mellem mål, form, indhold og evaluering i undervisningen. Eleverne fik en ydre motivation, som gjorde undervisningen relevant for dem og flere oplevede, at undervisningen derved blev så interessant, at der skete et skift mod indre motivation. Den femte artikel med titlen ”Gymnasiet som inkluderende institution” er skrevet af Niels Bech Lukassen, Adjunkt, act2learn, UCN. Artiklen beskæftiger sig med, hvorledes gymnasieskolen med inspiration fra udviklingen i folkeskolen bevæger sig mod et mere inkluderende paradigme for elever med diagnoser. Artiklen beskæftiger sig med problematikkerne i et evalueringsfagligt perspektiv. 3
Download PDF fil