NR. 18 · NOVEMBER 15 I nærværende artikel1 undersøges, hvordan man i et evalueringsskeptisk land som Danmark når frem til at indføre en lang række nationale test på folkeskoleområdet. Argumentet tager udgangspunkt i teorier om, hvordan man kan forklare ændringer i offentlig politik og hævder, at kampen om ideer er helt central for at forstå udfaldet. I 2004, da resultaterne fra PISA 2003 blev offentliggjort, brugte VK-regeringen resultaterne til at hævde, at problemet med fagligheden havde en social slagside. I forlængelse heraf promoverede de en ny kausalidé om nationale test, der fremhævede, at test fører til, at de svageste elever i skolen løftes til gavn for ligheden i samfundet. I 2006 vedtog det danske folketing at indføre nationale test i folkeskolen (L101). Forslaget indebar obligatoriske test i dansk, læsning, i 2., 4., 6. og 8. klasse, matematik i 3. og 6. klasse, engelsk i 7. klasse og naturvidenskabelige fag som fysik/kemi, biologi og geografi i 8. klasse. Omtrent på samme tid blev det vedtaget, at skolerne skulle udarbejde årlige skriftlige elevplaner (L170), samt at testresultaterne skulle indgå i årlige kommunale kvalitetsrapporter. Derudover blev det obligatorisk at tage folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse, hvor det tidligere var frivilligt. Disse ændringer falder fint i tråd med de omfattende reformer af evaluering i skoler, som mange andre lande har vedtaget de sidste årtier. Men ændringerne forekommer dog alligevel overraskende i en skandinavisk kontekst, hvor lande som Danmark og Sverige tidligere har reduceret antallet af test og karaktertilfælde samt skubbet test og karaktergivning til de ældste klasser i grundskolen. Så sent som i starten af 1990’erne argumenterede et parlamentarisk flertal bestående af socialdemokraterne, det Radikale Venstre og SF for at afskaffe karakterer i folkeskolen og erstatte dem med mundtlig tilbagemelding. Hvordan kan vi i dette lys forstå disse nye evalueringspolitikker? Artiklen refererer resultater fra et multipelt casestudie af processen, hvorved ideer omkring evaluering har forandret sig i Danmark og Sverige. Hovedargumentet er, at partier kan anvende idémekanismerne delegitimering og legitimering til at overtale andre politiske partier til at ændre deres ideer og derved i sidste ende få sine egne ideer implementeret som policy. Fx har de danske socialdemokrater traditionelt været meget skeptiske over for evalueringsredskaber som test og karakterer, da de mente, de var til skade for de svageste elever. Men i 2004, da resultaterne fra PISA 2003 blev offentliggjort, brugte VK-regeringen resultaterne til at hævde, at problemet med fagligheden havde en social slagside. I forlængelse heraf promoverede de en ny kausalidé om nationale test, der fremhævede, at test fører til, at de svageste elever i skolen løftes til gavn for ligheden i samfundet. Den nye kausalidé styrkede den mere evalueringspositive fraktion inden for partiet og overbeviste hidtil evalueringsskeptiske socialdemokrater om det nødvendige i at vedtage nationale test. Dermed blev Socialdemokraterne overbevist om at ændre deres syn på test og endte med at støtte testene helhjertet. Teoretisk ramme Offentlig politik (eller policy) kan forstås som de politiske beslutningstageres mål samt de midler, hvormed de forfølger disse mål. Men hvorfor og hvornår ændres policies? Og hvad er det, der bestemmer deres indhold? Klassiske svar på disse spørgsmål er, at policies udvikles og får deres indhold som et resultat af økonomiske, demografiske og institutionelle strukturer i omgivelserne. De afgør både hvilke problemer og løsningsmuligheder i form af policies, som de politiske aktører står over for, men også de politiske aktørers præferencer for disse policies. 1 Artiklens udgangspunkt er en ph.D.-afhandling fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet (Gustafsson 2012), som undersøger, hvorfor ideer om evaluering ændrede sig ved at analysere udvalgte cases inden for svensk og dansk uddannelsespolitik i perioden 1990-2011. I nærværende artikel indsnævres fokus til at søge at forstå/forklare, hvordan det var muligt at skabe politisk opbakning til nationale test i Danmark. Afhandlingens resultater er tidligere viderebragt i artikler på videnskab.dk og folkeskolen.dk samt lærebogskapitler fra Hans Reitzel. Denne artikel læner sig kraftigt op ad afhandlingen såvel som den populærvidenskabelige formidling af afhandlingens resultater. 7
Download PDF fil