Den sjette artikel ’Børns gætterier ved nationale test’ er skrevet af Kristine Kousholt, Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Artiklen omhandler børns perspektiver på – og deltagelse i de nationale test. Der tages udgangspunkt i kvalitativt empirisk materiale fremstillet gennem semistrukturerede interview og deltagerobservationer på fire skoler. Det teoretiske (og metodiske) udgangspunkt er kritisk psykologi, hvor der er udviklet en særlig forståelse af og tilgang til børneperspektiver. Artiklens analyser er centreret omkring børnenes gætterier ved de nationale test, og analyserne bidrager med underkategorier af disse gætterier, der samtidig skal sige noget om testenes forskellige betydninger for forskellige børn. Ambitionen er at forstå børnenes deltagelse ved testene som begrundet i de betingelser, der stiller sig for børnene og herunder begrundet i netop testningen selv. Den syvende artikel ’Læreropfattelser og praksis i relation til de nationale test i dansk/læsning’ er skrevet af Lars Holm, Lektor, Ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Artiklen beskæftiger sig med de nationale test i dansk/læsning som en måling af elevernes dygtighedsniveau som er blevet en opgave for klassens dansklærer. Denne opgave består ikke kun i at gennemføre testen, men også i at formidle testresultater til forældre og elever, og der forventes desuden, at den enkelte elevs testresultatet anvendes som udgangspunkt for pædagogisk tilrettelæggelse. I denne artikel sættes der fokus på, hvordan lærere forstår og forholder sig til disse opgaver. Den ottende artikel ’Evaluering af innovationskapacitet i erhvervsrettede uddannelser’ er skrevet af Christian Ravn Haslam, Faglærer ved Datauddannelserne, Technology College Aalborg og Ph.D. studerende i Studenterdreven Innovation & Claus Andreas Foss Rosenstand, Ph.D., Lektor i Digitale Medier, Begge fra Center for Interaktive Digitale Medier og Oplevelsesdesign, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Artiklen har fokus på hvordan innovation og uddannelse gennem lovgivningen forbindes. Danmarks økonomiske vækst skal bl.a. sikres gennem udvikling og anvendelse af innovationskapacitet. Landets uddannelser skal derfor sørge for, at studerende besidder de rette innovationskompetencer, hvorfor mange allerede har indført forskellige tiltag herfor. Det er dog stadig uklart, hvordan uddannelser systematisk kan udvikle og evaluere disse tiltag på en meningsfuld måde set i forhold til den overordnede strategi om at øge, målrette og anvende innovationskapacitet. Artiklen reflekterer over hvilke forhindringer, der er for at gøre dette samt argumenterer for en model, der kan danne udgangspunkt for struktureret arbejde med udvikling og evaluering af innovationskompetencer i undervisning. Den niende artikel ’Individualiseret socialitet som elevideal i skolens testpraksisser’ af skrevet af Bjørn Hamre, ph.d. DPU. Århus Universitet Artiklen beskæftiger sig med forholdet mellem den enkelte og fællesskabet i lysets af testkultur. Den stiller således følgende beskrivelse af en elev til 4
Download PDF fil