Bogen består af i alt 9 artikler med 9 meget forskellige vinkler på blended learning generelt, i forhold til projekt FlexVid, og i forhold til de enkelte uddannelser. De to afsluttende artikler omhandler især forskningsvinklen på projektet. I samarbejde med Aalborg Universitet gennemfører vi et følgeforskningsforløb, som skal hjælpe os med at analysere, systematisere, generalisere og validere data fra forsøgs- og udviklingsarbejdet i uddannelserne. Bogen har som undertitel ”fleksible skitser fra tegnebrættet”, og vi håber, at læseren kan inspireres af skitserne, og som sagt også gerne inspireres til selv at tegne skitser til eget brug og eventuelt bidrage til den fortsatte udvikling af projekt FlexVid med store og små streger. Vi skylder stor tak til alle, der har hjulpet denne udgivelse på vej, ikke mindst i den hektiske afsluttende redaktionsfase, hvor vi har nydt godt faglig og moralsk støtte fra chef for FoU-enheden, Anne Marie Kanstrup, og fra vores praktikanter, Bethina Kuhr og Maria Hartmann Nielsen, begge studerende på 9. semester på Informationsvidenskab, Aalborg Universitet. 3
Download PDF fil