Studieordning for Pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen University College Nordjylland. August 2017 Fællesdel Bedømmelse: Intern bedømmelse efter 7‐trinsskalaen. 1.2. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 2 (GK2) Kompetencemål 2: Den studerende kan fagligt begrunde pædagogisk arbejde i relation til den samfundsmæssige, historiske, institutionelle og professionelle sammenhæng. Prøveform: Individuel skriftlig prøve på op til 12.000 anslag. Anslagsangivelse er inklusiv mellemrum og eksklusiv forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste. Prøvegrundlag: 6 timers prøve med udlevering af case og prøvespørgsmål målrettet kompetenceområdet. Bedømmelsesgrundlag: Skriftligt produkt. Bedømmelse: Bedømmes efter 7-trinsskalaen. Intern bedømmelse. 1.3. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 3 (GK3) Kompetencemål 3: Den studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Prøveform: Individuel mundtlig prøve med afsæt i præsentationsportfolio Præsentationsportfolio skal indeholde produkter, der viser, hvordan den studerende har arbejdet med opnåelse af kompetencemålet, og hvordan den studerendes udvikling og læring frem mod målet er forløbet. De studerende skal sammensætte produkterne inden for og på tværs af kompetencemålets videns- og færdighedsområder, og den studerende skal skriftligt gøre rede for, hvorfor præsentationsportfolien er sammensat, som den foreligger. Prøvegrundlag: Præsentationsportfolien indeholder både skriftligt produkt, max. 14.400 anslag, og en eller flere produkttyper, eks. film, billedmateriale og lyd, der samlet tager max 10 minutter at gennemse. Bedømmelsesgrundlag: Mundtlig prøve og præsentationsportfolio. 3
Download PDF fil